Seniorklubben på orienteringsløb
Blåbjerg Plantage 18. april 2009
Efter
sin oprettelse har seniorklubben ved Esbjerg Statsskole haft forskellige sociale
aktiviteter: bowling, svampetur, slægtsforskning, altid forbundet med
et kraftigt socialt og kulinarisk element. Nu er så turen kommet til
mig, og jeg vælger at arrangere et orienteringsløb, da ens
initiativ gerne må afspejle noget, som man selv går meget op i.
Det er planlagt til at skulle foregå lørdag d. 18. april i Blåbjerg
Plantage, og som belønning for strabadserne tager vi på Nymindegab Kro
bagefter, hvor der venter os et sildebord og en flot udsigt ud over
landskabet.Gudskelov er det flot solskinsvejr med en mild brise, så det kan jo ikke afskrække nogen. Ialt er vi 18 deltagere.
Kl. 9.30 mødes vi på parkeringspladsen. Jeg
har lavet to lette baner, en normal og en avanceret, på henholdsvis 1,8
km og 2,1 km.
De er tegnet på et rigtigt orienteringskort, så vi
starter med at Else forklarer, hvordan de skal læses. Kompas og brik
til aflæsning af folks løb udleveres.

Trænede gymnasielærere er gode til at lytte og forstå.
Der kommer endda kommentarer til banerne og kortet.
Vi
kører hen til start og går de sidste par hundrede meter til
startstedet. Pointen er at finde posterne med den rød-hvide skærm
på de placeringer, der er indtegnet på kortet, lægge brikken oveni.
Herved registreres den elektronisk, og ved mål kan brikken aflæses og
man bliver kontrolleret på den måde.
Søren
har nyanlagt haven og den præsenterer sig flot.
Man kan også få en seddel med
oversigt over den tid man har brugt på hver post. Vi samles ved
starten og Else giver deltagerne de sidste forklaringer. Der
bliver diskuteret lidt, hvordan man dog skal kunne klare det. Men vi
har lovet, at når det ser mørkest ud, dukker Else op med
forfriskninger.
Så går
starten i par, som sendes afsted med mellemrum. Herefter går der lidt tid, og som de første dukker
Preben og Torben op efter en lille times tid. De har taget den
avancerede bane korrekt, som deres brikudskrifter kan bevise.
Ovenikøbet kan de fortælle, at banelæggeren har glemt at sætte en post
ud.
Lidt senere dukker der folk op, som har taget den normale bane. Efter en times tid kommer de første i mål.
Banelæggeren har fået hjælp af sin kone, som her kommer ud fra skoven efter at have samlet poster ind. Hun tager den direkte vej!

Det kræver sin forfriskning. Til
allersidst dukker der nogle ihærdige folk op som har taget den
avancerede bane.
Det
er stadig dejligt vejr, så der er tid til lidt hyggesnak. Derefter bevæger vi os allesammen i retning af
Nymindegab Kro. Banelæggeren og hans hjælper skal dog lige først have
samlet alle posterne sammen, men kl. 12.30 sidder vi alle bænket på
kroen. Alt i alt en dejlig dag.