Da Kirsten og Aage præsenterede deres loge for seniorklubben kunne vi desværre ikke være med. Men da jeg spørger, om vi har mulighed for at se den, sørger de for at afse et tidspunkt for os., så derfor er vi her mandag d. 23. maj på vej hen mod bygningen, som ikke ligger langt fra vandtårnet. Og her ses Else sammen med Kirsten og Aage foran bygningen.

Aage sørger for at få os lukket ind, og vi begynder forneden hvor der er hygge- og spisefaciliteter. Aage forklarer om bygningens historie, mens han og Else befinder sig i den selskabelige del af lokalerne.

Ved siden af befinder spisefaciliteterne sig, og vi bevæger os ovenpå, hvor der er forskellige udsmykninger og en oversigt over medlemmerne.

Ved siden af indgangen til selve logesalen er der et lille lokale, hvor nye medlemmer, der skal optages i logen, har tid til eftertanke før de kaldes ind. Til højre ses hvad de betragter mens de venter.

Her står Kirsten og Aage foran billederne af medlemmerne af deres respektive loger.

Over døren til logesalen er der logens tre ringe og en lystavle der angiver hvilke niveauer af logebrødre- eller søstre, der har adgang. Selve salen er højtidsstemt i alvorlige, stilrene og smukke nuancer. Billedet viser hvor den øverste autoritet sidder under møderne: under samvittighedens øje, som maner til alvor og eftertanke.

Et andet sæde har Den barmhjertige Samaritaner som baggrund. Aage og Kirsten fortæller mange spændende ting om logens idealer og aktiviteter.

Der er nogle malerier med mange symboler, så Else spørger lidt til fortolkningen. Aage og Kirsten prøver så godt de kan at forklare hvad vi ser.

Bygningen maner til ophøjet ro og eftertanke, så det er meget rammende at denne indskrift fortæller, at her er den store verden udelukket. Det føles også som en helt anden verden, da vi befinder os udenfor igen.