Klassekomsammen 45 år 3 Real B Korskløkke Skole
18. september 2010
       
Lis og Hanne har atter engang gjort det energiske forarbejde med at få klassen samlet, og denne gang skal det foregå på H. C. Andersen hotellet. P.g.a. togafgangens tidspunkt har jeg valgt at ankomme lidt før den aftalte tid, og får derfor lejlighed til at overraske Lis, Hanne og jørgen ved indgangen. Indenfor i foyeren venter vi så på de andre, og Ole kommer og lidt efter Bertil.
   
En slags special 'guest star' ankommer her til venstre, Mr Stone from China, alias Steen, som for første gang har mulighed for at deltage. Efterhånden ankommer flere, bl. a. Susanne og Poul Henning.
   
Heldigvis vil fr. Poulsen, alias Kirsten, også gerne deltage, og her ankommer hun sammen med Inge Lise. Lis, den store organisator, tager også imod hende.
   
Jeg benytter virvaret ved ankomsten til at få en række billeder, og her har vi så Inge Lise og Susanne sammen. Til sidst ankommer Edel, Jette og Henning.

På dette tidspunkt beslutter vi at det er en god idé at få lavet et klasseportræt, og heldigvis er der en der får sagt noget, som får smilene frem hos os.
   
Bag ved Bente og Hanne får vi et blik ind i det lokale vi har lejet denne eftermiddag, og snart sidder vi bænket omkring bordet.
   
Jeg går en lille runde og opfanger folk midt i deres indbyrdes snak, og her belærer Jørgen Poul Henning om et eller andet, og til højre snakker Edel, Lotte, Susanne og Birgit, mens Henning og fr. Poulsen er i gang med at bestille til tjeneren.
   
Her ses det samme fra en lidt anden vinkel; Birget har fået øje på fotografen, og her til højre promenerer Ole og Lis ved bordenden.
   
Lis byder velkommen, og Jette, Vibeke, Jørgen og Poul Henning er allesammen opmærksomme lyttere. Så må vi spise, og her er Bertil, Birget og Poul Henning i gang med at forsyne sig.
   
Efter at have spist i et stykke tid begynder vi at blande os lidt for at høre hinanden fortælle beretninger fra livet, familien og ellers sludre hyggeligt. Til venstre Bertil og Susanne i snak, mens Jette snakker med Vibeke og Ole.
   
Jeg får mig også en lang snak med Henning her til venstre. På et tidspunkt holder fr. Poulsen en tale, hvor hun kommer ind på mange ting, klassen som sådan, de rejser vi foretog sammen, sin egen fortid og nutid i Sydslesvig.
   
Kl. 20.00 er det slut på hotellet, nogle har været nødt til at gå tidligere, men her finder det almindelige opbrud sted. Men vi er nogle, som stadig har tid og mulighed for at hygge os lidt endnu, så derfor går vi over på den nærliggende bar/restaurant Grønttorvet og får os en øl og cola. Henning sørger for at holde lampen på afstand af os: Henning, Palle og Bente, og på den anden side af bordet: Bertil, Susanne og Lotte.
< Klik her for at se flere billeder