Nabohygge hos Connie og Tonny
18. november 2012
       
Bedre sent end aldrig lyder indbydelsen fra Connie og Tonny på Heisesvej 14. Lige på den anden side af hækken er vores naboer i gang med at omstrukturere haven og lægge fliser ud, men de har stadigvæk overskud til at invitere til nabohygge. Vi ankommer til brunch sammen med de andre naboer og sætter os til bords. Her ses deres hus fra vores have, og Tonny og Connie med naboen Anette ved deres side.
   
Mens vi sætter den lækre brunch til livs, bliver der tid at snakke om mange forskellige ting: børn, Varde, aktiviterer osv. Ved siden af Anette sideder Irma.
   
På den anden side sidder Egon, Irmas mand, og ved hans side Sven, som jeg også spiller tennis med. Dernæst følger jeg og Else.
   
På grunden over mod Vestre Landevej er det lille hus blevet erstattet af et stort solidt og firkantet hus, og der arbejdes stadig. Connie og Tonnys grund er som sagt ved at blive omstruktureret med fliser, og her er udsigten over mod vores hus med fliser og jord i forgrunden.
   
Det er godt initiativ som Connie og Tonny har taget, maden er lækker, og vi får snakket om mange ting, muntre og alvorlige på samme tid.
   
Der er en dejlig lys indretning af stuen vi befinder os i, og da vi vender tilbage, kaster jeg et sidste blik over mod naboehuset.