Efter at Shahla flere gange har opfordret mig til at deltage i de ture hun arrangerer til Iran, føler jeg i år at tiden er kommet - efterlønnere har jo flere frihedsgrader end hårdtarbejdende gymnasielærere. Lige siden jeg tilbragte et år med at undervise iranere i dansk i forbindelse med flygtningestrømmen derfra i midten af firserne har jeg interesseret mig for sproget, landet og kulturen. Så da chancen er der springer jeg på og melder mig til turen. Så her er vi så, deltagerne i turen: Else, Hans, Søren, Anne, Dina, Kirsten, Peter, Leif og Sussi. Afgang tirsdag morgen fra Varde Banegård. Shahla har været nødt til at tage til København alene, men har overladt styringen til Søren. Og det går jo fint, vi fik i hvert fald en række spændende oplevelser på vej over landet.

Her er vi så endeligt nået til København. Vel ankommet til Teheran iklæder kvinderne sig det obligatoriske slør: den islamiske 'dresscode' for kvinder fremvises her af de fire gratier Anne, Else, Dina og Sussi. 

Allerede samme dag går vi i gang om onsdagen med et tætpakket program. Vi starter på nationalmuseet, hvor vi får set skulpturer fra Persiens tidlige historie. Vi starter med Hamurabis lovtavle.

Det er en kopi af en sten, som franskmændene har ført til Paris, men flot er den alligevel. En anden gruppes rejseleder fortæller om nogle flotte figurer.

Vi har vores egen minibus, og den manøvrerer vi rundt med i Teherans hektiske og til tider kaotiske trafik. Her sørger vores guide for at jeg kommer helskindet ind i bussen. Lidt senere er vi på museet for tæppekunst, og her udenfor for vi taget vores første 'familiebillede'. 

Indenfor bliver vi bænket og får forskellige specialiteter som f. eks. flere slags kebab og duq, en slags youghurtdrik. 

Senere går vi i bazaaren, hvor Shahla hjælper mig med at købe noget 'læderfrugt', frugtmasse klemt sammen i plader og tørret. Dagen efter kører vi en lang tur ud gennem ørkenen vest for Teheran. Her ses Dina og Hans ved et stop undervejs. 

Undervejs gør vi holdt og nogle af os benytter lejligheden til få vist vores barnlige sind. Ankommet til vores bestemmelsessted forklarer Shahla os lidt om programmet og maden. Vi er kommet til Ali Sadr hulerne. 

Det er verdens største drypstensgrotter med vand i gangene, så vi sejler af sted i mørket.   

Tilbage efter rundfarten efterlader vi bådene og vandrer ud.

En sådan bus udgør et lille univers i sig selv, så der hygges, synges og snakkes.