5. etape oktober 2008
Nu er opholdet i Isfahan slut, og torsdag tager vi afsted nordpå mod Kashan, en by med nogle flotte haver med rindende vand. Undervejs får vi igen indtrykket af Iran som et land præget af ørken.
Undervejs får vi snakket meget om vores oplevelser.
Den udmærkede motorvej snor sig igennem et landskab med golde bjerge og vidder.
Vi
gør et toiletophold under turen, og jeg kommer til at vælge den
forkerte dør og er ved at træde ind i et bederum. Forhænget i midten er
til for at adskille mellem kvinder og mænd. Og her er vi så i Kashan. Byen kendes som nævnt for sine flotte haver med rindende vand.
Velankomne møder vi vores fjerde guide, Ahmed, som er en finurlig
venlig herre, hvis accent dog er ret svær at følge. Men han er et sjovt
bekendtskab, og han fortæller mig, at han er nævnt i bogen Lonely
Planet om Iran. Her lytter vi til ham. Til højre et indtryk af et af de mange forbundne bassiner, som allesammen er del af det samme kildeforløb gennem utallige varianter.
Senere
spiser vi, og vi er igen sammen med det iranske turistministeriums
repræsentanter. Ahmed sidder til venstre ved bordet, og over for ham er
der vores guide i den grønne bluse, og ministeren i jakkesættet. Udenfor snakker Shahla med Ahmed og ministeren lytter.
Igen
turistministeriets repræsentanter sammen med Ahmed. Flere steder ser
man plakater, som minder om hvordan kvinder skal gå klædt i Iran.
Vi når også at besøge en flot bygning før vi er tilbage i Teheran. Det er en by med karakteristiske bygninger.
Her er vi på taget af et af dem sammen med en guide.
Jeg tager et billede af Anne med byen i baggrunden. I byen er der også et badehus.
Ahmed fortæller mig om hvordan han er kommet der lige siden sin barndom..
Om
aftenen, som er sidste aften, holder vi et afslutningsmåltid sammen med
turistministeriets repræsentanter. Else holder de to flag op så de rigtigt
kan ses.
Kirsten holder en takketale for ministeren og senere om aftenen takker Leif vores chauffør, mens Dina og Shahla lytter.
