Tokyo
24 - 26 oktober 2010

   
Her i efteråret har vi planlagt en 2-ugers rejse til Japan sammen med Bo og Corinna, med afrejse lørdag d. 23. oktober fra Kastrup og hjemkomst mandag d. 8. november. Efter en flyvetur på 10 timer ankommer vi til Narita, Tokyos lufthavn, søndag d. 24. oktober, og stifter her for første gang bekendtskab med Japans supereffektive transportsystem. I dette tilfælde Narita -  Tokyo Airport Limousine. Præcise afgange fra lufthavn til udvalgte destinationer i byen, bagagen nummereres med destinationer og vi får kvitteringer, så nu skal vi bare nyde turen ind til byen. Her står Bo og  Else, med Corinna lidt skjult bagved. Efter en behagelig tur gennem lidt landskab kommer vi ind til en kæmpeby med 12 millioner indbyggere. Fra bussen tager jeg dette billede af en interessant skyskrabersilhouette.
   
Vi lider allesammen lidt under jetlag'et - kroppens ur viser at det er midt om natten, men her er det formiddag - og Corinna har behov for at sove lidt under busturen. Men velankommet til hotellet og installeret skal vi straks ud og se på byen i vores bydel Shinjuku.
   
Vi er på udkig efter et sted af spise, og det letter os lidt at der er billeder og plastic-efterligninger af maden på menuerne uden for restauranterne . Vi kigger på en række forskellige og går så indenfor et sted. Her er der hyggeligt og stor aktivitet. Vi bestiller vores mad og får øl til maden. Japan er et øldrikkende land, ud over de sædvanlige internationale drikkevarer som f. eks. Coca Cola. Det er højst usædvanligt at drikke vin til maden.
   
Og så giver vi os i kast med maden, som skal spises med pinde. Corinna og Else prøver sig frem og det ser ud til at det er til at overkomme. Bønespirer, kåldomeragtige stykker og kødstykker.
   
Vi finder ud af at det er meget almindeligt at folk sidder på en lang række og spiser. Det bliver ikke sidste gang vi ser denne scene. Efter dette dejlige måltid er vi igen ude på gaden, og Else, Corinna og Bo er klar til at lade indtrykkene komme.
   
Der er stor aktivitet på gaden og en masse skilte og neonreklamer, som prøver på at få opmærksomheden. Tøjstilen er meget vestlig, så hvis ikke sproget og ansigtstrækkene var så forskellige, kunne det være en vestlig storby.
   
Else og Palle poserer også i en af de mange spændende gader vi kommer igennem. Mange forretninger nøjes ikke med reklamer og musik inde fra lokalerne, men har folk udenfor som henvender sig og taler om produkterne.
   
Der er mange ting at kigge på, og her har Else og Corinna fundet en spændende detalje. På vej tilbage til hotellet kommer vi igen forbi vores restaurant som ser sådan ud udefra.
   
Næste dag mandag d. 25. oktober tager vi ud til Tsukiji fiskemarked, det største en-gros fiskemarked i verden . Japan er storforbruger af fisk, og størsteparten af den fisk der spises i Tokyo forhandles her. Jeg snapper et hurtigt billede af en handlende, som morer sig over et eller andet, mens hans kone kigger på os. Vi fortsætter ind i fiskehallerne.
   
Der er stor aktivitet og mange spændende varer at se på: fisk, rogn, muslinger, og mange andre ting der kommer fra havet. Her de røde rogn.
   
Og her noget der vistnok hedder en kammusling. Bo vandrer rundt og kigger på boderne.
   
Else kigger på kasser med filet'er af forskellig slags. Man kunne vandre i timevis, det er et kæmpestort marked, med til sidst går vi ud på den store rangérplads udenfor.
   
Her transporteres de mange kasser rundt af denne type køretøj, en slags scooter med udskiftelig brændstoftank og styr. Ved siden af pladsen er der en række boder med mange forskellige lækkerier. Vi går lidt nærmere til en af dem, som sælger en slags kager, som ligner marcipan. Det må prøves. Ejeren er meget venlig og høflig og vi køber nogle smagsprøver. Ved hjælp af min medbragte parlør får jeg sagt おかげで.For folk der ikke kan japansk, kan jeg oplyse at det betyder 'tak' (arigatou gorimas).
   
Hun tager et billede af mig, Corinna og Else, og bagefter spiser vi vores kager. De er søde, smager pænt men er iøvrigt ikke noget specielt.
   
Før vi tager derfra vil Else gerne have at jeg tager et billede at hende ved siden af en sådan 'scooter'. Bag hende er der flere af slagsen. Vi vandrer videre, og kommer forbi en række små meget enkelt indrettede spisesteder.
   
I mylderet af reklamer er det svært at blive lagt mærke til, så derfor står der flere steder folk og reklamerer. Ham her synes jeg passede godt til mig, så her er der et dobbeltportræt. Tokyo er en storby, men meget ren og velorganiseret, og - uden graffiti!. Det er noget vi også senere kommer til at lægge mærke til i resten af landet. Det er befriende ikke at skulle kigge på det svineri. Bygninger er store og flotte, og med elegant design.
   
Men vores næste punkt på dagsordenen er Hama Rikyu  parken med et tehus inde mellem alle disse skyskrabere. Vi registrerer straks de bonsai-klippede træer, som også karakteriserer landet. På vej hen til tehuset møder vi denne fintudklædte dame i traditionel dragt. Hun skal vist hen og have taget et bryllupsbillede; senere ser vi hende sammen med manden
   
Og her et andet fænomen: japanske turister. Dem er der mange af, ikke bare i Europa, men også her. Undervejs finder vi dette maleriske hus og den skønne bonsai-designede have. Palle og Else nyder stemningen herinde.
   
Selve tehuset ligger ude på en ø, og her er Bo, Corinna og Else på vej derud. Tehuset ligger idyllisk ved vandet, og som man kan se er temperaturen tilpas lun til at man kan sidde udenfor og nyde udsigten.
   
Men vi går indenfor og bestiller te (i Japan drikker man næsten kun grøn te). Vi sætter os på hug eller skrædderstilling på nogle røde tæpper, ovenpå de såkaldte 'tatami'måtter. Noget vi møder overalt i Japan. Kort tid efter kommer servitricen ud med teen og lidt at spise. Og hun bukker for hver enkelt af os når hun serverer! Vi lærer også senere at japanere bukker meget, så vi prøver også på at komme ind i øvelsen. Der følger forklaring med til hvordan teceremonien skal foretages. Ved siden af Bo ligger vejledningen: måden kagen skal spises på, måden teen drejes rundt på, før den drikkes.
   
Bo studerer vejledningen og Corinna smager på kagen, mens Else prøver at køre teskålen rundt i den rigtige retning det rigtige antal gange.
   
Vi fortsætter og her betragter Corinna og Bo udsigten fra broen, mens Else stadig studerer noget i baggrunden. Som nævnt ligger tehuset smukt ved søen i parken, som igen ligger som en oase i en smuk storby.
   
På vej videre gennem parken møder vi dette hold af gartnere, som er i gang med at bonsai-klippe et helt fyrretræ. Alle parker er utroligt velholdte og designede, noget vi lærer gennem vores tur i landet. Vi har planlagt en sejltur videre frem til et tempel vi vil se, og her går vi ombord sammen med de japanske turister. Vores tur skal gå med Tokyo Cruise fra Hamarikyu til Asakusa ifølge ' Boarding Info'.
   
Tokyos skyline er også imponerende fra vandet, næsten futuristisk. Ved afslutningen af vores sejltur er der et spndende monument, som vi havde mange tolkninger af. Her poserer Palle foran det.
   
Vel ankommet til Asakusa spørger vi: 'Hvor ska' vi hen, du?' Corinna fungerer udmærket som vores guide med forklaringer og rutevejledninger. Vi skal finde et tempel ved navn Sensoji. Ved at kigge i bogen kan hun kyndigt guide os derhen og her ankommer vi til alléen hen imod templet, hvor der er der mange farver og mennesker. Bo spadserer ned mod indgangen.
   
Den karakteristiske pagode-byggestil ses fint ved tårnet, som ligger lige ved siden af templet. Her vandrer folk op til selve indgangen. Over porten hænger der en kæmpemæssig lampe i karakteristisk design.
   
I midten af bygningen er der en helligdom, en slags alter, og udenfor viser folk deres respekt og hengivenhed ved at fremsige bønner med samlede håndflader. Her er templets historie.
   
Lige ved siden af er der en fontæne med vand og øseskeer. Det opdager vi også senere hen er en meget almindelig foreteelse. Vandet er en slags vievand, man bruger til at skylle munden. Ved siden af bygningen er det en smuk statue af Buddha, hvor en mand også med rank ryg og samlede håndflader fremsiger nogle bønner.
   
Men vi er blevet sultne og kigger igen på hvad de forskellige restauranter kan tilbyde og vælger den runde skål i forreste række øverst til venstre. Her får vi det serveret og Palle går straks igang med pindene.
   
Her er et nærbillede: majs, hakket rå fisk, hakket grønt, wasabi (den grønne klat: peberrod), tangstykker og noget pasta. Det smager fremragende. Nu er det så blevet aften og vi vandrer afsted med Tokyos neonlys omkring os.
   
Vi er nemlig på vej mod opfyldelse af Bo's drøm: et besøg i et syv-etagers højt varehus i distriktet og elektronikby Akihabara,  kun med elektronik: computere, mobiltelefoner, gadgets, mm mm. Alt hvad en datanørd kan begære.Til højre Bo's begejstring før han går på jagt.
   
Sidst på aftenen skal vi finde vej tilbage til hotellet med metroen. Vi higer og søger, i ipad og bøger. Vi finder til sidst en billetautomat, som har en knap, hvor der står 'English' på. Indtil da forstår man hvordan det er at være analfabet. Men vi finder ud af det. Faktisk er transportsystemet i Japan utroligt overskueligt og velfungerende, blot man kan læse hvad der står. Vi er trætte og på vej hjem. Om det er jetlag'et eller udmattelsen oven på de syv etagers elektronik er svært at sige, men Bo lukker øjnene lidt.
   
Næste dag, tirsdag d. 26. oktober, går vi først hen på JR-Rail (Japan Railway) kontoret ved metrostationen for at reservere pladsbilletter til vores tur til NIkko, og det går hurtigt og effektivt med at få bestilt. Vi har hjemmefra købt Railpas, så det hele er gratisk nu. Og bureaukratiet er minimalt. Ting fungerer i Japan!
   
Mens vi venter i metroen snupper jeg lige dette billede af en gruppe japanske børn. Vi er på vej til Den Kejserlige Have, som ligger som en oase lige mellem skyskraberne. På billedet til højre kan man fornemme lidt af kontrasten. Huset til venstre ligger som en hjørnebygning på muren rundt om parken.
   
Corinna og Bo studerer oversigten over parken med de bonsai-klippede træer i bagtgrunden. Vi bevæger os først hen til  en bro, som en masse japanske turister ønsker at blive fotograferet foran, så jeg foreviger også Bo, Corinna og Else.
   
Bagefter skal vi en lang spadseretur hen for at komme til den rigtige indgang. Og her spadserer Else og Corinna afsted med parkens bonsaitræer og Tokyos skyline i baggrunden. Da vi er kommet ind, ser vi en bygning, hvor vagterne boede førhen. Der er altid gode oversigter med forklaringer, og her studerer Corinna og Bo en af dem.
   
En del af parken er en idyllisk have med stensætninger og bonsaitræer, og her har Else sat sig i havfruestilling for at nyde udsigten. Senere vandrer vi over for at kigge på nogle udstillinger: Museet for moderne kunst, og museet for kunsthåndværk. I restuaranten ved museerne tager jeg billedet til højre af nogle japanske museumsgæster.

Til allersidst skynder vi os hen til en park, hvor den kontroversielle Yasukuni helligdom  ligger. Det er ved at blive mørkt, men jeg har ønsket at se det, for det er det sted hvor japanske premierministre af og til kommer for at mindes japanske soldater. Noget som bl. a. kineserne føler sig meget provokeret af. Her foran templet står en mand ret, fremsiger noget og på et tidspunkt klapper han i hænderne, en enkelt gang, som for at jage onde ånder væk. En malerisk afslutning på en oplevelsesrig dag.