Efter vi har sagt farvel til Bo og Corinna fredag d. 29. oktober, fortsætter vi til Osaka, hvor vi spiser på en restaurant på banegården. Vi er efterhånden blevet ferme til det dér med pindene og føler det efterhånden som automatik og naturligt.

Japan er et meget trygt land at rejse i og der er vagtposter overalt som holder orden. Og de er altid korrekt klædt på og står urokkeligt på deres post. Vi rejser til byen Takayama, hvor vi modtages af værtinden, som viser os ind i spisestuen. Maden er bestilt og betalt i forvejen, så vi er meget spændte på hvad vi får. Vi har læst at det skulle være godt. Læg mærke til bordene. De er lave, men der er heldigvis plads til benene i en fordybning nedenunder.

Her sidder vi så bænket ved et af disse borde, og maden er simpelthen fremragende. Og som sædvanlig får vi os en øl til maden. I stuen ved siden af er der sofaer, ildsted til tepotten og et fjernsyn. Jeg kigger ud af vinduet fra vores værelse og har udsigt til et meget typisk japansk hus. Oven på taget er der en ekstra etage, som er formindsket i forhold til stueetagen.

Som tidligere nævnt har det regnet meget, og vejrudsigten fortæller at der passerer en tyfon forbi østkysten af Japan, som kan give regn nogle steder. Dagen efter, lørdag d. 30. oktober, går vi en tur ind i midten af byen, hvor der er et marked ved siden af en kendt administrationsbygning fra en tidligere periode. Vi kigger først lidt rundt på varerne.

Derefter bevæger vi os ind i bygningen. Det regner, som det blev forudset i vejrudsigten, men ikke overvældende meget. Lokalet til højre er dér, hvor embedsmændene sad og modtog folk.

Et blik ud i haven, som den tager sig ud fra dette lokale. Rundt om bygningen er der forskellige haver med mos, sten og bonsaitræer.

Vi falder i 'snak' med nogle japanere. Det er meget begrænset hvad de kan af engelsk, men vi kan gøre os forståelige for hinanden. Endnu et parti fra huset med udsigten ud mod haven.

Der gøres meget ud af at få haven til at ligne et miniaturelandskab. Det er flot, men meget anderledes end en dansk have. Så går turen videre til et område med gamle private huse. Her promenerer Palle på gaden mellem husene og de mange japanske turister.

Som nævnt virker japanerne meget som os, snakker sammen på samme måde, går klædt som os, har de samme vaner. Det er kun udseende og sprog og de fremmedartede omgivelser, som gør det anderledes. Men det er spændende at færdes imellem dem, og jeg benytter lejligheden til nogle tilfældige billeder af forbipasserende.

De virker allesammen meget afslappede og ser ud som om de hygger sig med hinanden. Her er også et ungt par med deres barn.

Børnene har travlt med at spise is og at lege. De unge spiser deres is i afslappede situationer.

Nogle gange trækker de festtøjet, og her ses en geishaklædt kvinde, vist nok på vej til en ceremoni nede ved en offentlig bygning. Han er mere traditionelt vestligt jakkesætklædt, men også i fint tøj. Til højre tre børn der spiser lækkert brød.

Vi fortsætter vores tur ad en tempelrute med mange templer, alle mere eller mindre i denne stil. Men lidt specielt for dette tempel var det lukket, og der foregik en ceremoni derinde. Jeg tog et billede ind gennem vinduet, og vi overværer vist nok en mindehøjtidelighed for en afdød.

Vi ved jo, at Japan er kendt for Sake, risvin, så det skal vi også prøve. Det smager pænt, men uden den store dybde. Senere kan Else ikke stå for fristelsen til at lade sig inspirere af en Buddha statue og forsøger at gøre ham kunsten efter.

Træerne har den smukke røde gule grønne nuance som en fotograf ikke kan stå for. Lidt senere møder vi flere af de festudklædte damer, her foran den offentlige bygning.

På et gadehjørne ved siden af et hotel er der et friluftsbassin, en såkaldt onsen, hvor der er mulighed for at få dyppet fødderne i dejligt varmt vand. Aftentemperaturen er vel et sted omkring 15 grader. Dagen efter, søndag d. 31. oktober, drager vi atter afsted, og uden for banegården beder jeg disse skolepiger om lov til at tage et billede. De er benovede og siger straks ja til den mærkelige udlænding, og laver allesammen fredstegnet, som vi senere hen møder hver gang når japanere tager billeder af hinanden. Bemærk masken, som en af dem har på. Det er for at undgå at ind- og udånde smitte. Det ser vi relativt tit.

Vi rejser af sted, og her ses en tilfældig by vi passerer på vej fra Takayama til Osaka.