Så er vi på farten igen. Onsdag d. 27. oktober tager vi metroen til Tokyo Central. Her skal vi for første gang rejse med højhastighedstoget Shinkansen, og igen på perronen bliver vi vidne til den organisation der hersker i Japan. Man står pænt i kø inden for de markerede felter og har pladsbillet lige til den vogn der standser ud for køen. Virkeligt effektivt!

Det er spændende at læse alle de japanske skrifttegn. Egentlig forstår vi kun tallene. De er vigtige, men heldigvis er der sådanne steder også god brug af latinske bogstaver. Til højre er vi så ankommet til vores næste destination: et hostel i byen NIkko, som rummer en række vigtige templer.

Senere samme dag begiver vi os ud på en spadseretur til en mindre kirkegård, og allerede her kan vi se de klare røde farver på den japanske ær, en slags ahorntræ. Vi bevæger ind gennem portalen og går mellem gravstenene.

Her lægger jeg for første gang mærke til et fænomen, som jeg siden hen ser mange steder. Trælister med indskrifter sat ned ved gravene. Det finder jeg ud af er en slags bønner, en forbøn, lyskønskninger for den døde. Men der er ikke mange navne på gravstederne. Vi passerer også et lille kapel midt i kirkegården. 

Senere på spadsereturen passerer vi også dette sjove fænomen: Narabi-jizo, en række små buddhaer med hue og hagesmæk. Igen noget vi senere opdager er almindeligt på alle altre og kirkegårde. Det virker lidt komisk på os, men viser også en slags hengivenhed.

Vi er også inde i en souvenirbutik, og her finder jeg blandt andet dette imponerende samuraisværd. Jeg føler at denne attitude må passe til våbnet. Corinna afprøver også sin identitet med dette dragehoved.

Butikkens indehavere har besøg af en sælger, og de sidder ved et bord med tekanden på varme gløder imellem sig. Det er vældigt hyggeligt. Senere køber vi nogle souvenirs og får os en snak med ejerne.

Og nu skal vi vænne os til traditionel japansk indretning af værelser: skyddøre, skydevinduer med rispapirforhæng, tatamimåtter, og under sengetøjet er der futoner, tynde madrasser direkte på gulvet. Der ligger altid kimonoer klar til os, og sutsko. Her er Else trukket i nattøjet. Dagen efter, torsdag d. 28. oktober, skal vi en vandretur hen og se nogle templer og haver. Vi passerer først den maleriske bro Shinkyo, som oprindelig var hovedvejen til templerne.

Vi kommer op til området og starter med at gå ind i haven. Her er der en idyllisk sø, bonsai-træer og buske. Det siler ned på dette tidspunkt, men det giver en speciel meditativ stemning af være her. Til højre træerne med en tempelbygning i baggrunden.

Nikko ligger ved begyndelsen af bjergene, og templerne på skråningerne. Vi besøgte tre templer: Rinnoji, Futarasan Shrine og Toshogu Shrine. Sammen med tusinder af japanske turister, heriblandt mange skoleklasser, bevæger vi os opad, og jeg tager et billede af en skoleklasse der skal foreviges foran Toshogu Shrine. Ved indgangen til templet befinder denne frygtindgydende samurai sig. 

Japanerne har forskellige alfabeter, og et af dem er det gamle kinesiske, og det kræver øvelse at skrive det, og undervejs på denne vandretur møder vi flere boder, hvor eksperter i skrifttegnene skriver noget, som folk kan anbringe på udvalgte steder for at ønske held til deres kære eller afdøde. Vi købte den der ligger til højre på hans bord. Men igen skal vi have noget at spise, og det er i allerhøjeste grad en del af oplevelsen. Til højre er der et nærbillede af en suppe med nudler, champignon, ærter og lidt andet.

Det spiser man med pinde og drikker til sidst af skålen! Og derfor er det ikke uhøfligt at slubre i Japan. Bo, Corinna og Else er ihærdigt igang, og jeg er heldig også at få et billede af de andre gæster og den energiske dame, der serverer for os.

Igen kommer vi til en helligdom med altret, tatami-måtterne og de bedende.

Et sted er der stillet en cirkel af siv-rør op med kviste og papirer med indskrifter, som ønsker lykke og held. Man skal springe igennem for at de virker, så det gør Corinna gerne. Vi fortsætter vores vej opad i regnvejret, og her til højre ses Corinna og Bo

Undervejs er der farvestrålende statuer, som forestiller guder. Det er svært at holde styr på navnene og deres roller, men de er alle meget imponerende.Om aftenen er der plads til endnu et måltid. Og atter engang meget lækkert.

Ejeren tager et billede af os med vores redskaber klar til brug. Læg mærke til drikkevarerne: cola, flaskeøl og fadøl. Næste morgen, fredag d. 29. oktober, er vi så klar til at tage af sted igen. Vi venter på taxa foran hostellet.

Her kommer chaufføren. Han er lidt fåmælt, men måske skyldes det at han tilsyneladende ikke kan et ord engelsk. Senere kommer vi ud på hovedstrækningen og skal igen køre med højhastighedstoget Shinkansen. Det har et flot design.

Jeg snupper et par billeder ud gennem togvinduet. Til venstre et bymiljø, som er meget typisk. Men faktisk kan man sige, at hovedøen Honshu, hvor vi er under hele turen, er meget befolket i hele lavlandet, og at man næsten uafbrudt kører igennem sådanne miljøer. Vi konkluderer at forskellen mellem land og by er at på landet er husene små, og i byerne er der højhuse. Dog små områder ind imellem husene og mindre marker med ris ser vi af og til, som på billedet til højre.

Kabinepersonalet på toget, Shinkansen, er meget effektivt og venligt. Starter med at bukke, hver gang de kommer ind, og også når de forlader en kupé. Her er et nærbillede af hende der kontrollerer vores billetter. I baggrunden ses Bo og Corinna, som er ved at gøre sig klar til at forlade os. De skal stå af ved byen Hakone, som de har valgt at besøge, og vi skal videre til byen Takayama.