Vi ankommer til Kyoto om eftermiddagen onsdag d. 3. november, og efter at have installeret os på hotellet går vi en lille tur. Her kommer vi forbi en ganske almindelige boligblok, hvor nogle børn leger på legepladsen. Derudover går vi på restuarant og bagefter venter vi på Bo og Corinna, som vi skal møde igen idag. Næste dag, torsdag d. 4. november, vil vi ud og besøge kejserpaladset, og på billedet ovenfor til højre er der en oversigt over hele parken, hvor det et kun er den øverste rektangel i midten, der er selve den grund, hvor paladset befinder sig. Det er et stort område, som man kan gå tur i.

Vejret er nu flot solskin, tyfonen er forbi, så vi nyder det gode vejr mens vi spadserer derhen. Jeg tager et close-up billede af bladene på et gingko-træ. Kejserpaladset er et strengt bevogtet sted, og for at komme ind skal der købes billet og vises dokumentation, og publikum lukkes ind i store hold.

Der er lidt ventetid, som vi benytter til at vandre rundt om paladset på de brede grusgange. Endelig får vi lov, og til højre det syn, der møder èn, når man træder ind.

Det er nogle flotte udskæringer, som bygningerne er forsynet med, og der er meget at kigge på mens vi går rundt. Til højre Corinna sammen med de andre besøgende.

Herover til venstre et kig ind til selve paladset, og Bo får også taget et billede. Corinna studerer brochurerne.

Endnu et billede af selve paladset, og her til højre forklarer vores guide os hvordan taget et opbygget.

Alle tagene er forsynet med chysantemum-symbolet, som antyder noget med mangfoldighed og evighed. Vi passerer den kejserige have, som er et mesterværk i haveanlæg: en sø, sten, træer. Tilsammen anlagt for at lave et mikrokosmos af naturen.

Under hele turen bliver vi nøje overvåget af denne bistert udseende vagt. Til højre et portræt af Bo og Corinna foran en dekorativ bro ind i den kejserlige have.

Udenfor igen vandrer vi ned ad den brede grusallé i retning mod den modsatte ende, og undervejs møder jeg denne lille gruppe forældre, som har en lærer til at undervise deres børn i de allermest enkle bogstaver og lyde og billeder. Det er vældig idyllisk og charmerende. Børnene morer sig glimrende.

Oven på denne kulturelle oplevelse er der behov for at sætte lidt mad til livs, men her kommer vi på en prøve. For på det sted som vi synes er hyggeligt, ser spisekortet sådan ud. Vi er nødt til at spørge lidt, men de kan ikke rigtig engelsk, så vi kigger lidt på billederne og den mad de andre gæster får, og det lykkes os at få bestilt noget. Og det smager dejligt. Corinna får gang i pindene igen.

Også Bo er blevet rigtigt ferm til det dér med pindene. Han har valgt noget spaghetti-lignende noget. Bagefter skal der betales, og der skal lige lidt forklaring til.

Corinna og Bo morer sig, da de forlader den hyggelige restaurant. Vi fortsætter ned ad gaden, hvor det er meget markant at al elektrisk linieføring sker gennem luften. Det er hyggeligt, men er det ikke lidt brandfarligt?

Vi spadserer over til et nærliggende borg, Nijo, som også ligger i et parklignende område, og her er det fotograferet med bjergene omkring Kyoto ibaggrunden. Der er altid mange skolebørn i uniformer sådanne steder, og her studerer de et eller andet oppe i luften.

Haven har igen et flot eksemplar af zen-haven: vand, sten, mos, bonsai-træer. Vi fortsætter med en bustur ud til endnu en attraktion: Kinkakuji, Den gyldne pavilion. Ved indgangen skal vi lige have os en isvaffel, som Else her er ved at betale.

Her sidder nogle japanske turister og spiser is, mens Corinna nærmer sig fra ishuset. Skoledrengene skal også have sig en is.

Endnu en flok skolebørn på vej hen for at se pavilionen, og her er den så: Den Gyldne Pavilion. Vi er utroligt heldige med vejret og tidspunktet: det er som om den gløder, som den spejler sig i det stille vand.

Alle de japanske turister tager billeder af sig selv foran pavilionen, så selvfølgelig skal vi også. Her viser Corinna, at hun har taget en japansk vane til sig.

Turen fortsætter rundt om søen og vi kommer om på den anden side af pavilionen, hvor vi kan se op til den Fugl Føniks, som står oven på bygningen.

Dagen efter skal vore veje atter skilles, men Bo og Corinna vil gerne hjælpe os med at finde vej ud til nogle attraktioner de har besøgt. De samstemmer deres planer. Deres forarbejde gjør det dejligt nemt for os dagen efter, fredag d. 5. november, hvor vi tager hen til Higashi Honganji templet, som ses på billedet til højre. Det er centret for Shin buddhismen.

Igen møder vi skolebørn, her under kyndig lederskab af en guide. Jeg holder også en lille andagt foran altret sammen med (de andre) buddhister.For at have ansigt mod fotografen er jeg nødt til at vende mig fra altret.

Vi besøger også Nishi Honganji templet, som også tilhører Shin buddhismen. Lederen af templet, Monshu Koshin Ohtani, har skrevet en bog: The Buddha's Wish for the World. Den beskriver på glimrende vis, hvad denne gren af buddhismen står for og  er oversat fra japansk. Alle de andre bøger i boghandlen er på japansk, hvilket kan ses af den måde de vender: de skal læses fra højre mod venstre! Vi tager senere op til et tempel som ligger på bjersiden og på vejen møder vi igen skolebørn med de obligatoriske fingre på fotoet.

Templet Kiyomizudera, ligger for enden af en turistet indkøbsgade, hvor jeg møder denne geisha uden for en butik. Else har snakket om hvorvidt hun vil have en kimono, og overvejer denne her, men ombestemmer sig.

Butikkerne er fulde af farvestrålende ting, blandt andet disse lamper, vifter og posetasker. En anden butik sælger kager, af den slags vi fik den første dag i Tokyo. Dog er det her i elegante indpakninger.

Vi skal helt op til templet, og til sidst når vi det. Det ligger malerisk med udsigt ud over byen. På billedet til højre ses Kyoto 'by night' med bjergene i baggrunden.

Else er på udkig efter noget keramik, og til sidst finder hun det. Et firkantet to-farvet fad. Her er indehaveren ved at pakke det ind.