Vi ankommer til Isfahan midt om natten. Vi skal overnatte en nat på Irans fineste hotel, som nærmest er en hel by i sig selv. Mandag morgen bliver vi foreviget sammen med portneren. Det er Kirsten og Shahnoz sammen med mig. Det er mig i den stribede skjorte.  

Formiddagen er afsat til et besøg i den største moske. Der er en kæmpeplads midt i. 

Der er en imponerende arkitektur ved indgangen. Indenfor er der blandt andet et langt bederum.

Moskeen har de to karakteristiske tårne.

Ved siden af moskeen er der en bazaar, og det er noget vi ikke vil gå glip af. Her spadserer vores guide - sort slør, grå frakkeog blå jeans - bagved Shahnoz i den bordeauxfarvede dragt. Senere på dagen er der mulighed for at lave sightseeing, og Dina og Anne studerer interesseret vinduet ved en guldsmedebutik - hele gaden bestod af guldforretninger - sammen med en iransk kvinde, mens Else er inde og handle.

Søren har længe været på udkig efter en frisør, og endelig finder han en. Vi er flere der er inde og overvære klipningen. Det er en flink og munter frisør, så både Hans, Leif og jeg benytter os senere af ham. Han er både billig og dygtig. På vej hjem kommer vi forbi denne stemningsfulde moske.

Til venstre sidder også ejeren og maler, og han holder den skål i hånden, som jeg køber. Vi besøger også et palads, hvor der er figurativ kunst. Her står vi ved enden af det smukke bassin og bygningen for enden deraf.

Portalen består af nogle flotte søjler. Billederne indenfor er skildringer af skovture...

...dans og jagt. 

Indtil lynet slår ned! Søren der sidder ved siden af mig siger 'Nøjh' da vi bliver præsenteret for tæppet herover til højre, og jeg har også svært ved at skjule min begejstring. Jeg har jo lært, at en sælger helst ikke må opdage, at varen er en 'must' for køberen. Jeg forhører mig lidt om historien. Det er lavet i den hellige by Qom, men forestiller det indvendige af kuplen i Sheik Lotfallah moskeen, også kaldet kvindemoskeen, og er lavet af silke med mange knuder. Jeg får Shahla til at handle prisen ned, og vi ender på € 1360. Det er det største impulskøb, jeg har foretaget. Jeg forhører mig lidt hos Hans om den kunstneriske kvalitet, og først da han godkender det, tager jeg springet.   

Efter disse udskejelser er det rart at slappe af med et lækkert måltid i en lækker restaurant ved Imam Square. Vi sidder igen i båse, hvor man skal sidde i skrædderstilling og støtte sig til puderne bagved. Men flere sætter sig på puderne. 

Vi skal have noget interessant, som bliver tilberedt ved bordene af en fint klædt tjener. Stedet har også nogle overdækkede afelinger.  

Selv om nogle sidder på bænken, sidder Shahla og Peter dog som man skal, og Peter er ret opfindsom. Det lækre brød 'nan', som altid serveres til, er fladt og det kan jo sagtens bruges som serviet. Efter måltidet skal vi hen og kigge på moskeerne ved Imam Square, og i midten er der Imam Moskeen med de karakteristiske to minareter, som lyser grønt om aftenen som et slags fyrtårn.

Her er der en detalje fra facaden af kvindemoskeen. Det er den som ses i baggrunden hvor Shahlas søster står i forgrunden.

Vi spiser altid god mad, og her er vi igen bænket ved et lækkert måltid. Shahla har altid travlt med at forklare os hvad vi skal lave.

Her er vi så allesammen. De iranske pengesedler har ikke så stor værdi, så derfor er der mange af dem, men de indfødte har en bestemt teknik når de skal holde et bundt når der skal tælles.

Busserne i Iran er kønsopdelte. Her ses nogle kvinder som stiger op i bussen: de bruger den bageste del, mens mændene sidder i den forreste halvdel.

Vi tager også ud til en spændende moske. Den har noget så specielt som et tårn der kan rokke, hvis en person deroppe i bevæger sig rytmisk fra side til side.

Vi tager plads for at overvære 'forestillingen', og bagefter tager vi et familiefoto.

Til venstre Hans og Shahla i et muntert øjeblik. Vi besøger også en badeanstalt. I de mange rum, store og små, har man færdedes og renset sig. Begge køn havde adgang, men de måtte ikke omgås derinde. 

Derfor havde man et snildt system med dørhammere. Guiden viser os, at de er forskellige og giver forskellig lyd. På denne måde vidste man, om det var en mand eller en kvinde der bankede på. Udenfor ser vi nogle piger på vej til skole. Over hele Iran har de dette lysviolette slør på.  

Som nævnt i indledningen er jeg interesseret i iransk sprog, så jeg har været på udkig efter en grundbog i farsi, det iranske sprog. Jeg har ikke kunnet finde nogen i boghandlerne, men vores guide har tilbudt mig at jeg kan få en af hendes børns. Jeg giver hende en lille gave som tak og kan fremstamme 'Tak for bogen' på farsi. 

Jeg kommer tilfældigvis forbi en tøjforretning med nogle karakteristiske mannequin-dukker.

 Det er lækre sager, og Shahla, Kirsten og Else er interesserede. Der er livlig trafik uden for bazaaren. Her ser vi igen busserne, hvor mændene sidder forrest og kvinderne bagest.

Bagefter spiser vi på en fin restaurant med et flot interiør. Her er lidt indtryk fra salen.