Julefrokost for tennis 55+
15 december
Den 15. december 2010
afholder vi seniorer i Varde Tennisklub en julefrokost på Rådhuscafeen.
Kis og Irma har sørget for at bestille bord, og jeg har valgt at
spadsere derned for at kunne tage nogle billeder i det dejlige
frostklare solskinsvejr. På vej indad mod byen ad Vestre Landevej går
bommene ned og Nebelgrisen skal passere. Jeg fortsætter ned gennem
Vestergade.
Det er midt på dagen på en
ganske almindelig onsdag (vi efterlønnere/pensionister har mulighed for
at benytte os af det), så derfor er der endnu ikke så mange på gaden
for at gøre juleindkøb. På torvet kan man dog se på kalenderen, at det
er december.
Her er så Rådhuscafeen, og
jeg tager også lige et billede af det gamle rådhus med nisserne (Varde
er jo nissernes by) og Skt. Jacobi Kirke.
Vi venter lige på at de
sidste skal ankomme, og her er det Niels, der får sig en snak med Erik
mens Kis og Sven ser til. Så bliver vi ellers bænket, og der er øl og
en god frokostanretning. Irma, Niels og Alex er ved at gøre sig klar.
På den ene langside lytter
Sven, Irma, Niels og Alex - sandsynligvis til Kis, som vi så ser på det
næste billede sammen med Erik.
Det bliver en meget
hyggelig komsammen, hvor både alvorlige men også mange muntre ting -
som det fremgår af billedet - bliver behandlet. Bagefter lykkes det mig
at fange en forbipasserende, som jeg får til at forevige os foran
Rådhuscafeen.