Påskeløb 2011
21. april - 23. april ved Viborg
       
Else og jeg er for første gang i flere år med til påskeløbet i orienteringsløb, som foregår over tre dage i Hald Ege, Dollerup og Ulbjerg plantager. Det er et fantastisk godt vejr alle tre dage, med varme og sol. Første dag torsdag skal løbet foregår i Hald Ege og her ankommer Peter og Elinor med deres børnebørn og lidt senere ankommer Kobberholm familien. Teltet er allerede rejst og Ole er klar til at løbe.
   
Også Jens er ved de sidste forberedelser inden løbet. Desværre for ham holdt Achilles senerne kun til én dags løb. Peter har god tid til han skal starte, så han slapper af i solen ved siden af Inge.
   
Else kommer her i mål efter sit løb, og ser glad ud ved at få sin brik godkendt.
   
Efter en sådan løbetur i varme og med udfordringer er det rart at kunne få sig et glas saftevand. Efter løbet tager vi ud til den hytte Mogens har sørget for at leje til os. Den ligger i idylliske omgivelser, og det gode vejr får hele området til at tage sig indbydende ud.
   
Lidt efter lidt kommer løbsdeltagerne hjem og der skal pakkes ud og organiseres. Arne bærer op og Ole venter på at komme i bad. Der var én bruser til alle, så de sidst ankomne måtte væbne sig med tålmodighed. Men så er der ellers kaffe og kage på terrassen.
   
Henrik kommer med en masse bagage, men er i godt humør efter et godt løb. Mogens og Palle får kigget lidt på resultater og prøver at få tekst og billeder ind på klubbens hjemmeside.
   
Der hygges gevaldigt på terrassen, og lidt senere er der aftensmad. Køkkenteamet har lavet lækker mad med sprængt hamburgryg og lækre grøntsager og aspargessovs.
   
Der spises godt rundt om bordet, og også Jacob ved bordenden får en god portion, mens Else sikrer sig lidt vin til. Undervejs orienterer Mogens om hvordan den hele er organiseret og pligterne fordelt.
   
Næste dag er fredag og her skal løbet foregå i Dollerup. Da det er så fint vejr, har vi valgt ikke at slå klubteltet op, og her sidder vi så klar til anden etape. En sådan stævneplads er en omfattende ting, så derfor kan det godt være nødvendig med en sådan vejviser.
   
Jeg skal have fornyet mine løbesko, og det fortager jeg ved O-shoppen, hvor jeg også for ca. fem år siden købte sidste gang. Der er også stillet en række toiletter til rådighed for løberne, og der er en udbredt køkultur på pladsen.
   
Så ankommer Monika og Henrik med deres børn. Jens og Asta får sig en snak med en anden løber, inden Asta skal ud på sin tur.
   
Det er nogle gevaldige afstande vi skal tilbagelægge inden vi overhovedet er fremme ved start: parkering - stævneplads 1,3 km, stævneplads - start 1,9 km. Der er fpækevandring derhen, og Else vandrer afsted på asfalten sammen med de andre. Ude ved start 2 møder vi Erling, Karen og Monika. De glæder sig til at komme i gang. Erling skal videre hen til start 1, som er 500 m længere henne.
   
Så bliver Else kaldt ind i startboksen og får sit kontrolkort udleveret, og da uret bipper, går starten og Else løber afsted medkortet.
   
På vej tilbage mod stævnepladsen møder jeg Ole og Arne, som lunter afsted mod starten. I baggrunden kan ses den flotte sø, som ligger som en del af det kort, hvor der skal løbes. Efter løbet er vi igen tilbage i huset, hvor der er heftig aktivitet ved bordfodboldspillet.
   
Der er igen hygge ved bordet på terrassen, men i aften er lidt speciel, da vi venter fine gæster. Her står Erling og Hans Jørgen klar med velkomstdrink for at hilsen på gæsterne.
   
Det er familien Gammelvind, som ankommer, og her byder Arne alle velkommen. I aftenens fine anledning er der bestilt mad udefra og dækket op med røde servietter. Vi gør os klar til at gå i gang, mens Arne og Inge har travlt i køkkenet med de indhentede varer.
   
Der deles lækkerier rundt og der spises og snakkes rundt om bordet.
   
Arne holdet en tale og redegør blandt andet for menuen. Næste morgen er der igen en lækker tag-selv buffet. Her er Kirsten igang med at smøre sine madder.
   
Ved  morgenbordet forklarer Mogens lige de sidste praktiske detaljer, og vi tager afsted ud til stævnepladsen. Her repliki zegarków er der igen en lidt mindre vandretur, og Else vandrer afsted på skovstien i fuld udrustning med sin vandflaske.
   
Stævnepladsen er hyggeligt anlagt inde mellem træerne, men på grund af morgenvinden og halvskyggen kan det føles lidt køligt. Så det godt for dem der har lidt overtøj med.
   
Ole er ved at gøre sig klar, men Lau stadig venter. Vi får uventet besøg af Simon og Nava og deres kærester.
   
Efter løbet slapper Lau og de andre af med lidt forfriskning. Henrik kommer i mål efter endnu et godt løb. Alt i alt har det været tre dejlige dage med solskin, fællesskab og udfordringer i skoven.