Papir collage
42 x30

At skabe et digt eller et billede er hengivelse
hengivelse til nuet
overgivelse til kræfter i en selv
måske udenfor en selv
det er en slappelse af kontrol
at lade sig føre med
på en strøm af ord, farver, indre billeder
nogle ville kalde det inspiration
jeg vil hellere kalde det trance
en frihedens rus
hvor dagligdagens bundne sjælsenergi løses af sine lænker
og ud strømmer
dagenes indtryk
årenes erfaringer
det er også en transformationproces
hvor ophobet sjælsstof, mørkt så vel som lyst
kommer ud i en forvandlet form
og forhåbentligt et alment udtryk
som beskuere og læsere kan spejle sig i. 

Papir collage
162 x 108

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

DE LANGE SKYGGER

De kaster lange skygger
selv om de er døde
jeg ønsker at blive fri
for dette skyggemøde.

Skyggen er i mig
den er indeni
den er mig
får sjælen til at bløde.

Min far og min mor
har sat sig sjælespor
skygger og aske
men jeg vil hellere gløde.

Min egen ild
skal lutre sjælens slagger.
Processen er en krig.

Der høres fugleskrig
den spæde Fønix basker vildt
i kampen for sit liv
og ser den stadig uafgjort.

Uafgjort.

Uafgjort.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

AFSLUTNING

Turen ned over stenbruddet
foretager jeg med klodsede bevægelser
men ned kommer jeg
der står jeg så på bunden
jeg stenbruden
udød.
Sammenbrud
kender jeg til
men jeg har valgt
at være gift med livet
og ved
at tingene ikke kan være anderledes
på en anden klode
med andre gener
måske
men ikke her.
I morgen er der atter en dag
så prøver vi igen.

LYS

Lyset står ind i køkkenet
og danner en abstrakt figur
på væggen
en oval der brydes
af en lysende halvcirkel
mindelser om
regnbuen
et øje
en åbning ind til et ukendt rum.

Åbningen ændrer sig
en tynd skikkelse står i den
i et glimt af et sekund.

Min sjæl går ind i øjet
Guds øje
og forsvinder ind i lysets land
udviskes.

Gud bor i et uendeligt lys. Måske har dødens mørke
en port til evighedens lys
som sender stråler ind i dette liv
og giver det glans
mening.

Vi kan rejse ind i lyset
midlertidigt
for at stive vores liv af
så det ikke falder sammen
i en ynkelig skrotbunke.

Lyset skinner på korset
så vi kan tåle at se derhen.
Det er opstandelse og morgensol
og bekræfter 
at alt er godt. 

Mit rå chok

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

MØRKE

Jeg skriver mit navn med blod
jeg lægger mit hjerte som bod
jeg sniger mig beskæmmet bort
igen er jeg kommet til kort.

Jeg kryber langs jorden i nød
jeg længes mod livets skød
hvor ingen stemmer skærer mit kød
hvor livet er mere end død.

Jeg læner mig træt mod en fugtig mur
jeg er den der nu står for tur
der holdes rettergang uden nåde
med salmens ord, jeg stander i våde.

Dommeren tager plads, hans kappe er sort
forskræmte alle hjælpende kræfter lister bort
anklagen læses, den trykker mig ned
snart er det ovre og jeg ved besked. 

Misogyni

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

 "Du forbrød dig mod loven, kørte dit eget løb
nu i dit eget søle gå ud og søb
til indre eksil, livslang ensomhed
vi sender dig, dig selv du må redde."

Jeg samler tæppet om mig, jeg føres ud
regn og kulde pisker mod ansigtets hud
jeg øjner et skur i en lille lund
jeg vakler ind for at hvile en stund.

I et hjørne ligger en pakke i falmet papir
en slags håb fra den mod mit ansigt stiger
mine øjne lindres, mine hænder tager fat
snart står jeg og ser på den dejligste skat.

En bunke hvide blade, vedlagt en pen
jeg ser at jeg her har fundet en ven
jeg skriver på øverste ark mit navn i rødt
og smerten skifter fra bittert til sødt.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

DØDSDRIFT

 I
Vejen rundt om bjerget
det bratte nedfald mod afgrunden
blottet for værn
magnetisk suges jeg til spring

usikker på
om modstandens modsatrettede bevægelse
vil være stærk nok
flygter jeg bort mod byen.

II
Kniven er klar
stillet skinnende skråt
med spidsen rettet
direkte
mod mit hjerte og min lunge
venter på mit spring.

Jeg sømmer mine fødder fast i jorden.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

NYT LIV 

Min anden fødsel fandt sted da jeg var ca 50
veerne var startet længe før som en rumlen i en computer
gradvist gik det op for mig at det var tid at printe ud
af det der uvægerligt var hobet op gennem årene
låget lettede så at sige
ikke sådan at jeg blev indlagt
nærmest tværtimod
healingen tog sin begyndelse
rotterne kom op fra de skjulte kloakker
og begyndte deres muntre sundhedsdans på loftet
papegøjen har også fået det bedre
førhen havde den ofte forhænget for selv om dagen
men nu flyver ud og ind af buret 
farverig er den det ser man nu
den har udvidet sit vokabularium og droppet de vulgære udtryk
efter en flyve- og snakketur sidder den velfornøjet og plukker lidt i sine fjer
indtil den slumrer ind
til lyden af snorkende rotter.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

PIGEN

Sød og mild var hun
lidt naiv og uskyldig
gjorde næppe en kat fortræd
det lille guds ord fra byen
kom i gymnasiet
hvor hun sad undrende
med oprakt finger
der var da lys i pæren
de skulle bare vide
hvilken aparte vildskab der lå latent
bag de leverpostejfarvede lokker og de stålgrå øjne
da de slap hende ud af buret
øjnedes det lurende afsind
de tøjlede længsler slaptes kun tøvende løs
men efter den lange forsigtige vandring
kunne den opsparede energi ikke længere holdes tilbage
den store kat med de gule øjne og de skarpe kløer sprang af sted
som en rasende storm intet kunne standse
og så vidt vides er hun stadig på fri fod.

Tekstil
80 x 77

FRIE FUGLE FLYVER

Bundne
bastede
lænkede
sammenkrøbne
upåagtede i skjul.

Tilsyneladende pludseligt
i en hurtig luftbåren bevægelse
drejer de op mod himlen
omsider
berusede.

Båret af egen kraft
befriede
flyver de
mod et ukendt mål.

Det eneste sikre
er befrielsen fra
den lammende jordbundethed.

GULDÆGGET

Morgenstund
regnvejr
fredag
hovedpine
som kan fordrives med
digtning
hvide piller
nakkebøjninger til afspænding
meditation
en dunkelt oplyst kirke
et lys der brænder
katolsk stemning
man kan komme ind og holde sin private andagt
bekende sin synd og modtage nådens lys
gå lettet og forynget bort
bekymringen der sad i panden og nakken er væk
tak for fantasiens lette rejse og magt
gratis
til tiden
hurtig over alle afstande
trodsende de fysiske love
altid til tjeneste
ligesom træerne
månen
verdensrummet
kloderne
jeg danser ud ad mælkevejen
let på tå
løsnet for alle bånd og lænker
tryk og træk
ved mælkevejens ende kikker jeg ned
springer
nerverne opløses i faldet
jeg lander på græsplænen
og går ind i huset
kryber ind i min krop
mærker efter om jeg har fået det bedre
lidt men ikke nok
så terapien må fortsætte

Guldægget

Papir collage
30 x 21

jeg ku synge en psalme
eller drømme mig ind i en bambusbusk
de smalle blade sitrer i vinden
jeg dykker ned blandt stænglerne
en fugl ligger på rede dernede
jeg er dens ven
den rører ikke på sig
dens æg er hvide med blå pletter
et enkelt er af guld
det er ikke nogen almindelig fugl
hvad er der i guldægget
måske er det massivt
jeg holder guldægget i hånden
lukker øjnene
jeg er i en mørk sfære
en beskyttende sorthed
guld i sort
en lysklædt flagrende skikkelse nærmer sig
holder guldægget mellem to fingre
som for at vise mig noget
"dette æg er kun til låns
du må bruge det
suge dets rigdom med øjne og hænder
så lægger du det tilbage"
skikkelsen forsvinder
guldægget står i luften
omgivet af mørke
svage billeder tonder frem på ægget
et pigebarn
mig selv
jeg forstår nu
at ægget rummer hele mit liv
at jeg må bruge min historie og mine erfaringer
så meget og så godt jeg kan
i kunstens tjeneste
fortælle om det 
i beretninger eller symbolske former
det er der altid
tilgængeligt for mig
for mig alene
kun gennem mig bringes dets budskaber videre
men jeg må også lægge det tilbage
gå i pendulfart mellem ægget og dagliglivet
det vil altid ligge der
i reden
i bambusbusken
for mig.

Tekstil
175 x 74

DÆMONEN

Skyggen træder frem i form
fra kisten uden låg
et monster som du selv har skabt
af det du skubbede bort
i rummets mørke krog
det kunne ikke dø
ernærede sig af affald fra dine mange leveår
i ærligt møde front mod front
den glemte for dit ansigt står
kræver kærlighed og anerkendte bånd
en søster før fortabt
vil vise dig
din sande ånd.   

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

En glad heks
er bedre end en sur helgen.
Jeg er en heks af mellemhumør
og blander mig gerne
med de muntre af slagsen.
Jeg så dem idag
ude i skoven
de havde gemt sig
i deres eget hår
af filtrede blegbrune bregner
og stod tæt sammen
under træerne
i forvisning om
at være usete
men jeg der er af samme race
gennemskuede dem straks
et sørgmuntert hvin undslap mig
og de for op
i enigt hop
og udstødte et velkomsthyl.
Langt vildt hængehår
utallige rynker
og hele kroppen
men ganske få tænder
i de store grin
hængepatter
og sorte tæer.
Det var et herligt møde.
Utroligt at min ledsager
sad ganske roligt
med sin kaffekop
og kikkede i samme retning
men så kun visne bregner.

Papir collage
30 x 21

DEN FØRSTE DAG

Jeg rider på en bølge
af stærk luft
livet er i gang
ikke hektisk
men legende
åbent og frit
hen over sletten
der er god plads
en blød og rolig fornemmelse
fredsdyr græsser
ubekymret
læsker sig ved vandhullet
med øjne uden skygger
jeg mindes den morgen
livets første morgen
ser den spejlet
i dagen i dag.

USIKKER FÆRD

Der går en sti ned til mosen
den fører ind gennem mosen
ufarbar
en vanskelig vej
jeg kan ikke se
om den helt opsluges
eller om det er muligt
at komme videre
hvis man tør
jeg er urolig
men fremad skal jeg vel
jeg har sorte snørestøvler på
jeg får våde mudrede fødder
hvis jeg går frem
men jeg må prøve 
om det kan lykkes
se hvad der sker
jeg flytter mig af sted
måske er det lykkens galoscher
fremad fremad
andre er væltet omkuld
uheldige mennesker
som jeg ikke kan hjælpe
jeg kommer til en sø
jeg vader lige igennem den
vandet skvulper
mon jeg kan bunde
jeg svømmer ikke godt
jeg når til den modsatte side
der er siv
der ligger en tom robåd
måske skulle jeg være rejst
i modsat retning
jeg kommer i land 
her er grunden fast
jeg kan ikke rigtig se frem
landskabet er skjult
jeg møder med det samme
en lille alfemand
han vil tale til mig

Eneren og hendes dyr

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

jeg fornemmer
at hans budskab er godt
at jeg vil møde mange farer
mange vanskeligheder
men at jeg vil klare mig
jeg er både skræmt og beroliget
jeg fortsætter
der er stadig usigtbart
men jeg nærmer mig
et åbent sted
måske foregår der en krigsscene
på den anden side er skoven
krigsscenen har ikke rigtig noget med mig at gøre
jeg slipper upåagtet over
ind i skoven
og her er en god skovsti
jeg er klar over
at jeg skal nå et bjerg
helst i dag
på toppen vil der være sikkerhed
selv om toppen er bar
der er en stejl klippevæg
et tov er kastet ned
men det kan ikke være til mig
jeg prøver ved siden af
gennem et krat
selv om det er en omvej
jeg kommer op på et plateau
der fører rundt om bjerget
der sidder nogen deromme
en kvinde jeg kender
min hjælper, søster, veninde
jeg føler mig tryg
jeg har nået en station på vejen
hvor jeg kan holde rast
et holdepunkt i et usikkert landskab
jeg lægger mig til hvile
hun holder vagt
her vil jeg ligge og drømme
at min elskede kommer til mig
giver mig af sit væsen
da han drager bort
ligger der en stok ved min side
måske en vandrestav til i morgen
jeg bliver her 
til i morgen.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

Papir collage
42 x 29

vær ikke bange
se min billedfrise
hvor fanger slippes fri
lyset tændes i mørke kroge
og skarnet bliver til guld
gå gennem porten
som var den døren til dit eget hjem
måske er du kommet hjem.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

Slange eller fugl
kom ud fra dit skjul
og indtag dit element
du som var så skammeligt glemt

Mens tiden iler
breder jeg mig ud
i flugt
i glidende bugt
sommerligt
sørgmuntert.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

Humor var nok bedre
men den kunstart behersker jeg ikke godt nok.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

TILBLIVELSE

Gennem digtningens
virkelighedstranscendens
når jeg til en højere tilværelsessfære
der fletter jeg mig ind i et blomsterflor
og springer højt op på bjerget
hvor en granskov venter på at suge mig ind
opløsende give mig liv i bark, safter og nåle
for derefter at presse mig ud i luften mellem træerne
som en lodden Pan eller hvid letbenet skovnymfe
eller begge dele på en gang
så jeg kan gifte mig med hinanden
forene mørkt med lyst
og i mit inderste væsen blive et med den levende natur
se mig som et gult blomsterbed
den summende bi
den svævende fugl
den drivende sky
regndråben der falder på din næse.

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

Papir collage
42 x 29

MØLLERNE I KJELST

Møllerne ved Kjelst drager mig op i deres vinddrevne omsving
deroppefra ser jeg det hele
kirketårnet i Varde midtby
åen der snor sig gennem engdalen
for til sidst at blive et med Ho bugt
hvor solen skaber flimrende sølvflager på vandoverfladen
klinterne ved Marbæk ligger som en hvid bræmme
øverst kranset af en mørkegrøn skov
nede i engen ved en lille sidevej står et skilt
'Uvelkomne forbudt'
men den tror jeg slet ikke på
for viben med sit vib-vib
eller lærken i luften
eller fuglesværmen i bølgende formation
har aldrig set skævt til mig
når jeg har løbet kåd hen over koklatterne og engblomsterne

Vinter ved Ho Bugt

Papir collage
42 x 30

måske er det fordi de tror
at jeg er engens ånd
og deri tager de slet ikke fejl
for jeg har det uigendrivelige bevis på
at her hører jeg hjemme
thi ude i Varde ådals enge
-Alslev Janderup Billum Kjelst Ho-
har jeg følt mig som en forlængelse af omgivelserne
og nu sidder jeg her i møllen
øverst oppe
tummelumsk og frydefuld
overskuende alle herlighederne
mens en umærkelig skygge stryger hen over engen
det er min ånd der er kommet hjem
og min tunge krop og min tunge sjæl manøvreres som en fjer
af vindens tre møllearme
og jeg ved at her kan jeg vende tilbage og søge lægedom
thi når pligterne og kravene hvirvler mig rundt i verdens malmstrøm
så tænder jeg den lille gnist i mit hoved
som i en brøkdel af et sekund sender mig ud
som med en elektronisk brevdue
til møllerne i Kjelst.

FUGLEN

Den blå time er forbi
passeret upåagtet
mørket har sænket sig
gardinerne er trukket for
verden udenfor er forsvundet.

I en krans af blade på væggen
sidder en fugl
den vil for altid sidde der
fastholdt
som evigheden trukket ud
af det flagrende nu.

Kransen og fuglen rummer i sig
alt hvad livet er
naturen i en cirkel
den form der gør alt til kosmos
flettet af tørrede blomster og blade
vækst og grokraft
fuglens hjemsted.  

Som en fugl

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

En fugl i rank og rolig positur
parat til at flyve
eller lige landet
en mellemstund
med løftet hoved
situationen vurderes
er der sikkerhed mod fjender
er ungerne uden for fare?

En stolt fugl
hvis stolthed ikke går længere
end til at sige
jeg er hvad jeg er
take it or leave it
jeg er fri og uafhængig
selv om jeg hviler i et ansvar
en omsorg for mine unger
en usynlig tråd forbinder mig
med min mage
som lige nu er et andet sted. 

Oh at være som fuglen
fuglen er i mig
jeg er af fuglenatur
jeg flyver frit i luften
jeg sætter mig på en gren
jeg værner om mit
jeg fylder mig selv ud
til yderste vingespids
jeg er helt i ro
stirrer intenst på fuglen i den runde krans
lader op til fremtidens udfordringer.

Papir collage
42 x 30

Tekstil
170 x 75

ENERGIEN

Som en blomstrende solspiral
drejer livets koncentrat
opad i det tomme rum
livets glød spruder røg og askespor
i ufortrøden hvirvelstrøm
mens by og bjerg
i lodret stræbeenergi
presser opad uden stop
linjen fra det første skrig
til åndens sidste suk
en søgen mod et himmelsk mål.

Tekstil
180 x 106

ILDEN 

Opsamlet gennem mange år
er min flammeenergi,
den kan bruges destruktivt
eller sætte sjælen fri.

Som en støvsky hvirvler den
hen ad gruset vej,
jeg lusker træt af sted,
venter den på mig?

Hvor skal den hen,
har den mon et mål,
vil den vokse til et flammebål?

Tekstil
123 x 115

      Papir collage
      162 x 108

Papir collage
114 x 75

LÆNGSLENS HAV

Solen tænder sved
feberrysten
rastløs energi
jeg længes efter det yderste hav
hvor bølger slår mod forrevne klipper
hvor intet menneske er
hvor blæsten hvisler mellem klippestykker
og håret farer vildt omkring
hvor gamle tanker dør
og nye fødes
i moserne står tørv til tørre
i hallen trædes dansen efter gamle mønstre
en dag vil jeg vogte får i hint land
vandre over grønne bjerge
skue mod fyrtårnets evigt roterende lys
senere lægger jeg mig til ro
lytter til vinden der hvisker gælisk i skorstenen
hviler godt på trætheden
tænker på Atlanten om den grønne ø
længslens hav.

TRÆET

Som en rank træstamme
blandt andre stammer
står jeg i skoven
brun og stærk
rodfæstet og opadstræbende
med hovedet pegende mod himlen
uforstyrrelig i stammekroppen
men med kronen i bevægelse
viftende kobbergyldne blade
hvor beigefarvede spurvefugle
fra mytens frihedsland
bygger små reder
hvori de lægger æg af sølv og porcelæn
som udruges til rosentanker og guldbladsvibrationer
mens en varmgul efterårssol sender stråler gennem tågeblå luft
deroppe i mit hoved udfældes drømmefnug i svøb
som stiger op og sendes ud i strømme af ord eller billedformationer
flyver rundt som herreløse elementer
til de opsnappes og drysser ned i andre kroners bladnet
men nedenunder har mine tæer slået rod i skovbundens brune muld
hvortil jeg skal synke ned engang og forgå
i forening med det der gav mig liv og frugtbarhed
og fortsætte et usynligt liv 
blandt andre formuldede eksistenser.

       Olie og farvekridt på papir
       30 x 21

Papir collage
42 x30

Olie og farvekridt på papir
30 x 21

HÅBET

Dette er det sværeste
at skrive om
jeg har intet at sige mer
måske skulle jeg
lade siden være tom
nøjes med overskriften
intet er mig lovet
intet kan jeg fremmane
håbet ligger i accepten
af skæbnetrådene
og i at prøve på
at spinde videre
med sin egen vilje
sin længsel
på sit livs gobelin.

KEND DIG SELV

Vejen op gik gennem tornede ranker
ad stenede utydelige stier
og stejle klipper.
Ild knitrede,
tunger spillede. 

Forrevet og i laser
blødende og knust
nåede hun bjergets top
som var indhyllet af skyer.  

Tiden erstattes
af forvandlingen
hinsides erfaringen
i det ubegribeliges regi.  

Ophøjelsen. 

She knows

Tekstil
109 x 55

Med ansigtet stramt af trods
iført purpurgevandter og guld
skridter hun nysikker og strunk
ned ad tidens bjerg.
Vand risler,
blomster springer op af klippespalter.  

Fyldt af sin viden er hun
om sin sandhed
som ikke findes 
i normernes terror.  

Den sandhed
der er dig selv
gyldig fra din tids morgen.

SLANGEKRAFT

Her på skillelinjen
mellem dag og nat
søger jeg til slangens bolig
for at bede om dens kraft
salve til min sjæl.
Slange, giv mig lægedom. 

Allerhelst gik jeg helt ind
i den store hule
for at vælte mig i slanger
mærke deres hud
der er som våde bøgegrene
i november.

Men jeg må vente tålmodigt
ved det mørke hul
kalde en slange ud
bede om en gave
intet har jeg at give
til gengæld. 

Slangen

Tekstil
116 x 45

Slangen rejser sig
gnider sig mod mig
hud mod hud
tillid, ikke frygt, er mit løsen.
Jeg venter
slangen trækker sig tilbage
forsvinder
er borte. 

Jeg går tilbage til min verden
som den nu er
som jeg nu er
lindret
styrket 
af den evige kraft
forsigtigt håbefuld
vidende om
at jeg skal tilbage
mange gange
til slangens hule
og at den altid vil være der.

DEN KNÆKKEDE FLISE 

En knækket flise
brudstykker der passer sammen
som et puslespil
der er faldet fra hinanden. 

Var flisen engang hel?
Danner puslespillet et billede?
Vil stykkerne samles igen?

En frisk vind blæser
brisen køler min kind
gør min pande frisk
lufter mit hår. 
Løfte om klinkede skår? 

Træ

Papir collage
110 x 70

Sivene rasler og bøjer sig
når vinden stryger igennem dem.
Måske det der er for hårdt knækker,
det der er spændt for stramt brister.
Skal jeg være føjelig og bøjelig 
som et siv?

Lad mig hellere være et gammelt træ
med ru og sprukken bark
organisk
fast
levende
holdbar.
Om efteråret vil jeg fælde løv i et orgie af farver
overvintre 
genopstå
når våren kommer.

Tekstil
156 x 80

Tekstil
175 x 74

TRÆET

Fra sindets midte
vider jeg mig ud
i et forgrenet strålebundt
hidkalder himlens fugle
små grønne sendebud
med gyldne ben der tripper kildrespor
i min forvoksede paryk
hvor livets vifte bærer farvestrømme
et fosterbarn af jordens vand
lagret i den skjulte sø
et livets træ
som ej kan dø
indfanget med et åndens kamera
et sjælsportræt
af den som standser op
og tager sin dagligmaske af. 

FOREVER

I want this to go on
forever and ever
me coming into our shared study
with two cups of coffee
I do not mean this in a workaholic sense
I mean
the fellowship
the love
the united atmosphere
all the shared life
the shared feelings
I get this feeling of eternity in the present
even our daughter coming in
interrupting our conversation
is part of the sacredness
the shining gold of family life
our interrelated fourness
but I know
that one day we will die
still I am confident
that we will meet again
in the beyond
and hold hands
hands of love.