Møde med udenrigsministeren
Udenrigspolitisk orientering - 23 august 2016
      
Udenrigspolitisk orientering for KFUM's Soldaterrekreation i Varde står der i Ugeavisen. Annoncen forklarer at programmet handler om Internationale Operationer før og efter år 2000. Udenrigsminister Kristian Jensen og formanden for det udenrigspolitiske nævn Søren Espersen deltager, med lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen som moderator. Det synes vi lyder spændende og  kombinerer mødet med et måltid ved buffetten på Næsbjerghus. Bagefter tager vi som sædvanlig plads på den første række og heroppefra kan vi se Søren Espersen og Kristian Jensen ankomme.
    
Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er allerede ankommet. Han er tvangsfrit klædt i rød polotrøje og står og samtaler i enden af lokalet. Så nærmer hovedpersonerne sig, og tager plads på første række ved siden af os. Kristian Jensen er meget venlig og giver hånd til os begge!
    
Thorbjørn Fristed med en fortid i forsvaret og med i KFUM's arbejde byder velkommen. Derefter orienterer garnisonskommandant oberst Birger Mejlholm om forsvaret som arbejdsplads i Varde Kommune.
     
Undervejs synger Lene Svendsen-Tune et par sange fra en cd med nye salmer til soldaterne. Hun er selv tidligere udsendt til Iraq og er forsanger på cd'en. Derefter tager de tre talere hul på diskussionen. Kristian Jensen taler om hvor vigtigt det er at have et bredt mandat i folketinget for at sende soldater afsted. Klik på billedet il højre.
    
Klik på billedet til venstre for at høre Søren Espersen tale om sin svigersøn i Israel og hvordan de israelske myndigheder tager sig af sårede soldater.Klik på billedet herover til højre for at høre Peter Viggo svare på udenrigsministerens sprøgsmål vedrørende det mandat de danske havde under FN-missionerne før år 2000. .
     
I kaffepausen har folk mulighed for at snakke på tomandshånd med de tre indbudte.
    
Til sidst spiller spiller to militærfolk den melodi, som der spilles når en udsendt soldat har mistet livet.

 
    
På  Byttebørsen's Facebookside kommenteres arrangementet på denne måde.



Og i Jydske Vestkysten sådan.