Da der i tv-avisen bliver sagt, at der er strandet en hval ved Henne strand, beslutter vi at tage på en lille udflugt derud om søndagen. Men hvad vi ikke er klar over er, at det nærmest er en folkevandring med tusindvis af nysgerrige. Efter at have overstået sneglefart i bilen på vej ind til Henne by og efterladt bilen et stykke fra stranden for overhovedet at kunne parkere, vandrer vi nogle kilometer ned til stranden. Dernede skal vi så igen vandre nogle hundrede meter. Men vi opdager til vores overraskelse, at der siden er strandet endnu en hval. Vi vandrer først sydpå for at se den sidstankomne, som faktisk stadig er levende og basker lidt med halen.

Vi prøver at komme lidt nærmere, men vi skal hele tiden passe på bølgerne, som af og til overrasker os når vi vil tage billeder. Som alle de andre er Else pakket godt ind, da den kraftige blæst gør det lidt køligt.

Så vandrer vi - sammen med alle de andre - nordpå for at se den anden hval. På grund af det oprørte hav er der pisket en masse skum op på stranden.

Den anden hvad, som er død, ligger længere oppe på stranden og folk kan komme helt hen til den og også op på den. Det er virkelig et tilløbsstykke.

Den har udviklet sig til et klatrestativ for børnene og også nogle voksne. Naturvejlederen prøver at få folk til at lade være, af hensyn til dyrets værdighed, men lige meget hjælper det. Vi kravler op i klitterne for at få et vue ud over stedet. Nede på stranden står bulldozeren klar til at slæbe hvalen hen ad stranden, så at biologerne senere kan partere og undersøge hvalen.

Oppe fra den høje klit kan vi se langt omkring, og efter et stykke tid begynder vi at vandre tilbage gennem klitlandskabet.