Engang imponerede det Else at jeg overhovedet kunne finde på at løbe en konditur. De fem kilometre jeg engang løb blev hurtigt til en fast rute på 7 km, som jeg har brugt lige siden vi flyttede ind her på Lumbyesvej i 1982. Kort tid efter begyndte jeg også at løbe orienteringsløb, og Else kom med et lille stykke tid efter sidst i 80erne. Pointen her er, at man ikke løber hele tiden, for man skal jo også finde poster, så med en lille bane på 4 km mente Else sig sikker.
Men, men, men! I foråret 2004 udfordrede Corinna sin mor til at deltage i et løb i København, og Else startede med at løbe regulært kondiløb på asfalt. Det udviklede sig fra 1 til 2 til 3 km og hun gennemførte løbet i København. Men her slutter historien ikke, for som tiden gik, blev distancen længere og længere, og på et tidspunkt endte hun med at løbe længere end mig. Målet blev efterhånden at kunne løbe en halv-maraton, og det store forsøg blev så foretaget tirsdag d. 7. juni 2005.

 Jeg har ageret forsyningstropper og har bragt hende bananer, væske og figner på udvalgte steder på ruten rundt om Varde. Hele turen tager ca. 3 timer.

Der løbes og der løbes.

De sidste hundrede meter før målet: forbi jernbaneoverskæringen.