Da
imidlertid
Arthur og Minna må flytte til Fuglebjerg, Vestsjælland, maj 1939, på grund af
forfølgelse fra en person ved navn Skovhøj, en person med
nazisympatier, flytter Erna ned
til "murerens" og har salon her i et halvt år fra maj
til november ved siden af Harry. På det tidspunkt Arthur og
Minna flytter til Fuglebjerg er de lokale jævnstrømsværker ved
at blive nedlagt på grund af overgangen til vekselstrøm. Derfor
ved de allerede ved tilrejsen, at de kun kan være dér et år. (Se
billederne fra Fuglebjerg herunder).
Om
sommeren
kommer Arthur og Minna fra Fuglebjerg, da elværket ophører ved
overgangen til vekselstrøm (se billedet herover). De bor på Holmehusvej
hos Karl og
Erna en månedstid, indtil de finder en lejlighed på Lumbyvej,
hvor de bor indtil januar. Derefter flytter de til et andet sted
på Lumbyvej lige over for SIO.
Anekdote:
Under transporten af møblerne
på Lumbyvej taber Arthur bornholmerurets kasse, hvorfor Karl
laver en ny. Dette bornholmerur har været i familiens eje siden
1862.
1979 Arthur går tur i Vestergade i
Odense
1980 Arthur til sin fødselsdag
...og Arthur i 1985.
Graven befinder sig på Assistenskirkegården i Odense.
Anekdote:
Mette
Jensens
brors søn, Ejnar Jensen, dvs Arthur's fætter, dør i 1995. Ved
hans begravelse d. 26. august 1995 kommer kun Erna og hans
tidligere hjemmehjælper og hendes mand for at deltage. Det er 7
til 8 år siden, denne hjemmehjælper sidst har set ham, og ved
O.K. Klubben 25 års jubilæum i slutningen af 1995 bliver det
omtalt i aviserne at to fætre fra Jylland tilfældigt nogle år
tidligere har mødt hinanden dér. Faktisk ved de det ikke, før
de har talt med hinanden, men senere deltager fætteren i
Arthur's 85års fødselsdag.
Egil
og Lilly
Efter sin
konfirmation kommer Egil, Arthur og Minnas søn, Ernas bror, i bagerlære. Det sidste år af
læretiden, dvs fra 1938 til 1939 skal
foregå hos en konditor,
så derfor kommer han til Vindegade i Odense, hvor der er en
sådan. Her møder han Lilly,
som bor i samme gade og som er i
lære som ekspeditrice i en slagterforretning i Nørregade. Efter
at Egil er udlært som konditor kommer han til Kauslunde ved
Middelfart som bagersvend, men allerede året efter udfører han
en slags alternativ militærtjeneste (det er under krigen) som
'føl' hos politiet. Efter endt militærtjeneste passer Egil
Arnes bagerbutik på hjørnet af Nyborgsvej og Nansensvej i
Odense et par måneder på grund af Arnes sygdom, men omkring
1942 kommer han til aktiebageriet, og i 1943
gifter de sig og
flytter ud på Stadionvej. På billedet herunder ses Lily sammen med
Erna.
I 1946
dør Lillys
mor og de flytter ud i hendes lejlighed på Jagtvej 30. Fra sin
tid på teknisk skole kender Egil en anden bager, Hans Aksel, som
har butik på Hjallelsevej 28, og
Lilly kender Inger.
Derfor
flytter de ind i en lejlighed her på første sal, og her bor de
indtil Egils død i 1966 efter sygdom
på grund af en svulst i
nyrerne. Lilly, som er uddannet ekspeditrice, er i en periode hos
butikken Hami i Vestergade og derefter i lang tid i Brugsen på
Albani Torv, får i perioden herefter arbejde som pakkedame på
aktiebageriet, hvor hun møder Børge, som hun flytter sammen med. De
bor i Vindegade og hun hedder
atter engang Hansen.