Slægten fra Langeland

 

Minna, som ses herover til venstre sammen med sin søster og forældre, og som oprindelig blev døbt Rasmine Laurentine 1890, efter bedstefædrene Rasmus og Laurits, er datter af Jørgen Rasmussen Pedersen og Nielsine Emilie i Tullebølle på Langeland.
Han er karetmager, også kaldet hjulmand. Minna er senere stærkt utilfreds med sit navn og kalder sig konsekvent for Minna. Hun har en yngre søster, som muligvis er hjerneskadet og som kammeraterne driller hende med i skolen. Søsteren dør dog tidligt, ca. i 14års alderen.Efter at Minna er færdig i skolen, kommer hun i første omgang ud at tjene som ung pige i huset. På et tidspunkt ønsker hun at lære at sy herretøj, men faderen synes ikke at det er noget for hende og mener at hun skal sy kjoler.
Hun trodser ham og tager til Hurup i Thy og Balle for at komme i lære for at sy bukser og veste. Men i 1913 dør Nielsine Emilie, og fra da af og indtil 1919 passer Minna hus for sin far.

             

 Hjemmet i Norup
I slutningen af krigen er Arthur, født 1895, inde ved militæret. Han er stationeret ved Bådsmandsstræde Kaserne, det nuværende Christiania. Eftersom hans far er skomager, anses Arthur for også at være det, så derfor forsåler han militærstøvler. Hans ophold her varer en del længere på grund af krigen, nemlig til november 1918. Her ses han til venstre han sammen med sin bror Peder.

Efter hjemkomsten fra militæret søger han med Peder Vejes hjælp stillingen som elværksbestyrer i Norup. Værket herover til højre er blevet bygget i 1911, og denne stilling gør det muligt for Arthur og Minna at gifte sig den 15. april 1919 og rejse hertil. Her får de børnene Egil i 1920 og Erna den 6. november, i 1921.

Derved kommer Jørgen Rasmussen Pedersen til at mangle en husbestyrerinde. I stedet for Minna bliver Marie Lysbjerg husbestyrerinde for Jørgen og gifter sig med Otto Plambæk, som har arbejde på herregården Blegholm, og de flytter ind hos Jørgen. Nelia og Georg, Minna's fætter, vil også gerne have haft denne plads, men Jørgen synes Nelia er for skrap.

    

På billedet til venstre taget i 1930 uden for værket i Kappendrup, som Peder Veje bestyrede, er der en række familiemedlemmer på min mors side der er samlet. Det er i forreste række fra venstre Arne, Egil, Vøgg, Anker, Erna, Vira med Gunild og Ane Marie Bedste). I bageste række er det Henny, Niels (Marys far), Tulle, Mary, Arthur, Jørgen Oldefar, Minna, Jens, Elna, Peder.
Billedet til højre er fra Ernas konfirmation.

              

I 1929 skal familien i Norup, Arthur, Minna, Egil og Erna, en tur til Sjørring. Bedstefar Jørgen fra Langeland og Mary og Tulle skal også med, hvorimod Jens og Henny rejser med toget. Lidt syd for Herning skal de have frokost, men da de er stået ud af bilen, ser bedstefar at reservehjulet, som plejer at sidde bag på bilen, er væk. Arthur kører tilbage for at finde det og lidt nord for Arnborg ser han det i vejkanten, men uheldigvis bremser han så pludseligt op, at han kommer til at køre i grøften. Da hjulet er med træeger, går det i stykker. Heldigvis får han en forbikørende til at få fat på en kranvogn og bilen bliver transporteret til Herning for at blive repareret. Undervejs kommer han så forbi de andre, som først nu bliver klar over hvad der er sket. Først senere bliver de hentet af en taxa, som kører dem til Herning banegård, hvor de venter på at bilen bliver repareret. Det er næsten midnat inden de når til Sjørring. I 1935 er Erna på en ferie dér. På billedet til venstre ses Bedste (Marys mor), Jens, Bedstefar (Minnas far) , Arthur og Minna på en tur mod Sjørring.
På billedet i midten ses Erna og Egil i 1929. Det sidste år Erna går i skole, kommer der en del unge mænd, vistnok studerende der er flygtet fra Tyskland, og bor på skolen. En af dem bliver hos læreren Wildt og passer hans have og da Erna bliver konfirmeret i 1936 er han med. Kort efter rejser han til Sydamerika, da han ikke tør være i Danmark mere.

Fra den 10. august til den 1. november samme år er Erna "i huset" i Uggerslev, fordi en nabo i Norup, Erlund, er syg og ønsker sin egen datter, som er i huset dér, hjem. Derefter hjælper hun til i nogle måneder i Johanne's frisørsalon, som er i forældrenes hus. Johanne er datter af Olga, hvis forældre har arvet et hus fra Blinde Johannes, fordi Olga's mor er den sidste husbestyrerinde. De bygger et nyt hus i haven og Blinde Johannes' hus bliver redskabsskur. Billedet til højre er fra Egils konfirmation i 1934: Søren, Christian, Grethe, Else, Erna, Ebba, Egil, Tulle, Mary, Henny og Minna).

Den 16. september 1936 deltager Erna i Norup Elværks 25-års jubilæum og i 1937 bliver det besluttet, at lysekronerne i kirken i Norup skal være med elektrisk belysning i stedet for levende lys. For at skaffe penge til det, bliver der afholdt basar i præstegården og der bliver lavet flere store ting, bl.a. et slumretæppe, som Minna er med til at lave. Der bliver trykt lodsedler og Erna cykler omkring i sognet og sælger en stor del af dem og deltager også selv i basaren. Da så lysekronerne skal ordnes, hjælper hun Arthur med at lægge ledninger igennem rørene, så han kan gøre dem færdige.

Fra januar til april 1937 er hun i huset hos Hans Madsen ved Emmelev Mølle, da hans kone skal nedkomme og derfor ikke kan passe huset. Fra maj går hun til hånde hos frisøren Martha i Bredgade i Otterup, hvor hun bliver indtil oktober næste år, 1938. Grunden til at Martha ringer efter hende er, at hendes og Ernas forældre er i den radikale partiforening. Derfra ved hun, at Erna har prøvet lidt at frisere og spørger derfor om hun kan hjælpe hende. Her lærer hun især at bruge krøllejern, men går mestendels blot til hånde. Herunder mormor, Egil, Erna og morfar.


Et familieportræt af Minna, Egil, Erna og Arthur.