Familien i Thy

Introduktion
Nogle mennesker interesserer sig så meget for deres slægt, at de bliver amatørslægtsforskere og opsøger gamle kirkebøger og får bygget et slægtstræ og en stamtavle op med en masse navne. Så vidt er jeg ikke gået. Jeg interesserer mig kun for visuelle data, som kan give mig en oplevelse og forståelse af hvilket udgangspunkt min slægt har haft og hvilke mennesker de har været. Derfor starter min historie i 1828 med dette dokument, som er et mindeskrift over en vis Peder Kristensen Veje.

Mindeskriftet

Tekst:
Minde over hedengangne Gaardmand Peder Kristensen Veje, født i Thisted d 3 Novbr. 1828 død i Næstrup d. 12 Marts 1881 i sine bedste Aar efter længere Tids Svaghed men uden nogen egentlig Sygdomsleie blev den hedengangne bortkaldt fra sin Gjerning. For Menneskers Øjne kunne han ikke godt undværes. Mange trængte til hans Forsorg: en bedaget Svigermoder en nedbøjet Enke med 7 Børn staar dybt bedrøvet ved hans Baare. Han var en kjærlig Forsørger og Fader en stræbsom og agtet Mand. Han virkede utrættelig og opofrende for sine og derfor ville de stedse mindes hans varme Hjerte med inderlig Tak. De ville for hans Sjæl bede: at Herren vil have baaret det hjem til Fredens og Herlighedens Rige hvor Glædens Sol aldrig går ned men hvor alle forløste evige skulle prise hans herlige Navn. De sukker.

Mette og Christen Pedersen
Hans søn Christen Pedersen bliver født den 27. august 1865 på en mindre landejendom i Næstrup, som stadig er i familiens eje. Han kommer i lære hos en skomager i Floulev på Thyholm, hvor han træffer Mette Jensen, som er født den 15. december i et husmandssted i Floulev. Hendes far er møllebygger og ernærer sig mest sig ved at vandre rundt på halvøen og bilde kværnsten for bønderne, mens moderen trækker rundt med deres eneste ko, som græsser ved vejgrøfterne, samtidig med at hun kan passe sit strikketøj og samle kokager sammen til brændsel. I slutningen af 1880erne beslutter de at gifte sig og slå sig ned i Sjørring.

På dette tidspunkt bliver han ansat som postbud ved Sjørring station, og skomageriet skal så supplere indtægten fra postvæsenet, som i mange år andrager 1 kr. pr. dag, hvilket er lønnen for at trave ud til Faddersbøl bro hver dag og dele post ud på den egn. Som det er skik på denne tid og måske er det endnu, får han sine måltider på bestemte gårde, som ligger på ruten.

De første år i Sjørring bor de til leje i det hus, som senere bliver købt af skrædder Thomsen, nu Næstrupvej 2. Deres første barn - en søn - bliver født den 15. august 1890, hjemmedøbt samme dag og fremstillet til dåbens publikation i Sjørring kirke den 19. oktober samme år. Den. 9. august tilskøder husejer Jens Dige Jensen af Sjørring til Christen Pedersen et jordstykke, matr. 6 q, med byrder og forpligtelser, rettigheder, anpart af "Konge korntidende" m.v., købesum 395 kr., gebyrer og omkostninger 5,54 kr. Den 1. august 1896 udsteder "kreditforeningen af ejere af mindre ejendomme på landet" et obligationslån på 900 kr. til Christen Pedersen, så da må huset jo være påbegyndt eller færdigbygget. Den 31. august 1896 låner han af sin svigerfader 1350 kr. på en panteobligation som 2. prioritet.

Huset, som han lader bygge, ligger på en vej, som til at begynde med ikke hedder noget, da dette ikke er almindeligt på landet på denne tid, men da gaden bliver aflukket på grund af, at der ikke må være overkørsel over banen, kommer den til at hedde Kirkegade og huset er nummer 3. Dette navn er nu ændret til Brogårdsvej og huset har nummer 10. Jens Dige Jensens lave, hvidkalkede hus ligger omtrent dér, hvor Brogårdsvej 2 nu ligger.

Efter indflytning i det nye hus går livet videre, ialt vokser der fem sønner og en datter op. Kampen for tilværelsen er hård, og Christen Pedersen får ved siden af postvæsenet og skomageriet job som ekstramand på stationen om aftenen samt som ringer og orgeltræder ved Sjørring kirke. Efterhånden som børnene bliver 7-8 år, overtager de på skift klokkeringning og orgelbælgetræderi; alt tyder på at solopgang og solnedgang har fungeret nogenlunde og musikledsagelse under kirkelige ceremonier ligeså - trods de unge kræfter.

Hvordan Christen Pedersen har fået tid til at lappe fodtøj kan godt undre, men det ligger fast, at en væsentlig del af kundekredsen er det kørende personale ved DSB. Mette Pedersen og børnene møder på skift op ved togene for at aflevere repareret skotøj og modtage, hvad der skal repareres inden næste ankomst. Huset er ikke ret stort, men i mange år efter Christen Pedersens død, indtil Anna og Søren Christian forlader deres hjem dér, bliver en af stuerne aldrig kaldt andet end "æ værksted", så dér bliver fodtøjet altså ordnet.

Christen Pedersen, der i 1917 har skiftet til navnet Veje sammen med resten af familien, dør den 4. oktober 1922 ret pludseligt på sygehuset i Hundborg, såvidt vides af bughindebetændelse. Mette Pedersen overlever sin mand til 1949 og deres grav findes stadig på kirkegården i Sjørring.

Deres seks børn er Peder, Jens, Arthur, Christian, Anna og Søren.


På dette billede fra 1912 ses de sammen deres børn og nogle bekendte. Fra venstre mod højre er det Peder og hans forlovede Emma, Arthur, Mette, Christen, Anna, Jens's forlovede, Jens og Minna, Arthurs kæreste og min mormor.