Ernas 90års fødselsdag
På Lønne Familie Restaurant d. 6. november 2011
       
Vi har valgt at fejre oldemor Ernas fødselsdag på Lønne Familie Restaurant. Hun bliver hentet af Bo og Corinna, og her hjælper Bo hende ud af bilen, hvor rolatoren venter. Else og jeg og Merry og Erland er allerede ankommet, og modtager vi dem indenfor.
   
Vi skal sidde nede i den hyggelige ende og her er Erland, Erna og Merry ved at indfinde sig. Bo og Else får sig en lille sludder inden det hele starter,
   
Corinna får sig en sludder med Merry, og udenfor ankommer Søren og Maria sammen med børnene,
    
Her står så hele klanen fra Frøstrupskovvej, og bagefter kommer de allesammen ind i restauranten, hvor de andre kunder allerede er ved at forsyne sig ved buffet'en.
   
Børnene overrækker Erna deres tegnede gaver, og Søren forklarer Erna lidt om dem, mens Sofie gemmer sig i fars jakke.
   
Signe er glad for Ernas rolator, som skal afprøves. Her står hun henne ved køkkenet.
   
Bagefter bliver hun placeret ved siden af mor, og Bo 'konverserer' med hende. Så skal vi have noget at spise, og Corinna hjælper Erna ved buffet'en, mens Else kaster sig over fiskeretterne.
   
Efter måltidet går vi en tur hen langs skoven, og bagefter kaster børnene sig ud i nogle vilde øvelser på den store gummipude,
   
Også Signe kaster sig ud i øvelserne. Bagefter får Erna nogle andre gaver, nogle billeder af oldebørnene, som de selv overrækker hende.
   
Men ingen fødselsdag uden en fødselsdagskage, og her er DErna og Corinna ved siden af den. Til sidst hyggesnakker vi over kaffen og kagen.