Børneteaterfestival hos 7-kanten i Janderup
Dagen
hvor Signe og Sofie bliver til tiger og vampyr!
12. marts 2016
Far
og mor skal til generalforsamling i Skotsk Højlandsforening i
København, og Jacob og Anders bliver passet i Alslev og Sofie og Signe
bliver passet på Lumbyesvej. Mormor ser i Ugeavisen, at der er
børneteaterfestival i 7-kanten i Janderup. Det beslutter vi os for, og
vi ser 2 små stykker á 20 og 10 minutter: Historien om den gode prinsesse og Det forsvundne smil. I
pausen kaffe, sodavand, pizza, bolle og kage, og bagefter er der
mulighed for at blive malet. Signe griber straks chancen og vil være en
lyserød tiger! Her går sminkøsen i gang med arbejdet.
Langsomt sker forvandlingen.

Sort næse og hvid mund, derefter de sorte striber,
Her er det overbevisende resultat, og effekten skal straks afprøves på mormor.
Mens
Signe bliver forandret sidder Sofie og får inspiration til hvad hun
kunne tænke sig at være, og hun beslutter sig for at blive vampyr!

Arbejdet går i gang igen, og den brede mund er det første der males på.

Så kommer tænderne og her er så det færdige resultat: En uhyggelig blodtørstig vampyr!

I foyeren er det muligt at stikke hovedet igennem en opstilling og blive til en fin dame med vifte. Det prøver vi også af.

Som sagt foregik alt dette i Syvkantens bygning i Janderup.