Sommer i Monte San Savino 2021
    
På grund af covid19-pandemien har vi ikke kunnet tage til Italien i lang tid, men i juni 2021 tager vi sydpå. Og som sædvanlig gør vi holdt i Bolzano og får os den første Spritz!
    
Et af de første steder vi spiser til aften er la Guglia, lige uden for bymuren. Her er vi ved antipastoen og husets rødvin.
    
Jeg har i forvejen varslet min ankomst for mine tennisvenner, så jeg er også snart i gang i klubben i Arezzo. Maurizio og Bernardo til venstre, og til højre Giancarlo som jeg spiller sammen med.
   
Her er vi alle fire. Dagen efter tager Else og jeg en tur op til den lille by Laterina lidt vest for Arezzo. Her fik vi sidste år en uventet dejlig oplevelse i en bar/trattoria med et meget energisk og imødekommende værtspar. Det bliver også denne gang en god oplevelse med snak om vin og mad. Over baren hænger dette skilt, hvis ordlyd jeg syntes godt om og jeg bad derfor om at værtinden ville tage et billede af os foran det. 'Vin er livet, at lave den er en kunst, at tale om den er kultur, at drikke den er livsglæde'.
    
På terrassen skaber det miljø at have et par store oleandere.

    
Herfra kan vi en søndag formiddag følge en særlig begivenhed i kirken, hvor folk forsamles undervejs udenfor. Indenfor foregår der 'prima comunione'. Det er første gang børn går til alters.
    
Et af vores yndlingssteder er klostret i Camaldoli, som ligger oppe i bjergene ved Casentino, dalen nordvest for Arezzo. Efter besøget i kirken og boghandlen spiser vi på denne restaurant, hvor vi får en spændende dessert.
    
 Bagefter går vi tur i det smukke skovlandskab. Find Holger! Ved siden af vejen er der et lille kapel.
          
Vest for Pienza ligger byen San Quirico d'Orcia. Her har vi også en yndlingsrestaurant. Også i år er vi heldige med at få vores foretrukne bord.
Bagefter går vi en lille tur i byens hyggelige hovedstrøg.
    
Der er flere bygninger af min yndlingssten travertin. Her kirken for enden af gaden. Et kunstværk giver os mulighed for at illustrere det lidt.
    
En tur til Trasimeno søen er et 'absolute must'. Rundt om søen er der flere dejlige steder. Et af dem er restauranten La Bella Vita ved Borghetto.
    
Her kan vi få en overdådig ret med fisk fra søen. Det kræver selvfølgelig hvidvin!
    
Bagefter slapper vi af med lidt læsning og meditation.
    
  
Vi besøger vores venner i Foiano: Margrethe og Vincenzo. Vi hygger os i haven med kaffe og kager. Margrethe vil gerne benytte sig af lejligheden til at tale lidt dansk, og da hun og Else taler ret højt, foreslår jeg Vincenzo at rykke lidt væk for at få os en sludder på italiensk. Margrethe tager et billede af os. Om aftenen tager jeg dette billede af trattoriaet Le Bindi, som ligger lige ovre på den anden side af den smalle gade. De rykker tit serveringen ud på gaden. Se en video og en video mere.
    
Vest for Arezzo ligger der en lille by der hedder Buriano. Her breder floden Arno sig ud og over dette vandområde er der en gammel bro. Dette sted er kendt for at være den berømte baggrund på Leonardo da Vincis billede Mona Lisa. Samme dag kører vi videre til en lille by der hedder Talla. Den er kendt for at være Guido Monacos fødeby, han som opfandt nodesystemet. Hans hus kan ses højt oppe bag cypressen.
    
Jeg vandrer derop og undervejs er der en plakat der forklarer om hans virke. Heroppe fra ses byen, som den ligger i det skovklædte bjergområde.
    
Huset er pænt sat i stand og er nu museum.
    
Men selvfølgelig skal vi have os en frokost, og den tager vi i dette osteria, som selvfølgelig hedder Le Note di Guido,
    
Denne sommer er der EM i fodbold. Nede på pladsen ved parken er der stillet en skærm op, og folk sidder forventningsfulde klar, mens der serveres fra baren og restauranten ved siden af. Se en video og en video mere.